Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Risikerer to års fængsel

Skrevet af Pia Bruun, man, 14/12/2009 - 12:58


Viñuelas socialistiske borgmester, Juan Millán, kan risikere to år fængsel og 17 års forbud mod at beklæde offentligt embede, hvis han bli...

Viñuelas socialistiske borgmester, Juan Millán, kan risikere to år fængsel og 17 års forbud mod at beklæde offentligt embede, hvis han bliver fundet skyldig i en sag om ulovlige byggetilladelser i kommunen.
 

Borgmesteren er sigtet for at have givet tilladelse til opførelse af to ejendomme i landområder, der ikke er udlagt til bebyggelse.
Ifølge dommen var borgmesteren helt klar over, at byggeriet skete i et beskyttet område nær ved vandreservoiret La Viñuela.


Den andalusiske forvaltning har rapporter om omfattende ulovligheder i 20 af de 29 kommuner, der indgår i kommuneforeningen Øst for Málaga. Ifølge lokale miljøforeninger drejer det sig om mindst 20.000 illegale bebyggelser.

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.