Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Snevarsel i Málaga

Skrevet af Pia Bruun, tor, 07/01/2010 - 12:08


En koldfront, som har hærget store dele af Nordeuropa, trækker nu ned over Spanien med sne og frost. Der er varsel og sne og isglatte veje i s...

En koldfront, som har hærget store dele af Nordeuropa, trækker nu ned over Spanien med sne og frost. Der er varsel og sne og isglatte veje i store dele af Sydspanien og Almería, Granada og Jaén er sat i beredskab p.g.a. udsigt til sne og is.


Der kan komme op til 20 cm. Sne i Sierra Nevada og Las Alpujarras i Granada provinsen og 5 cm. Sne flere steder i Jaén og Córdoba.


Temperaturene falder i weekenden med gennemsnitlig 10 grader, så det bliver koldt, helt ned til 2 grader om natten i Málaga.


Snegrænsen falder til 500 meter, og det betyder at der kan komme sne i Málaga provinsen, hvilket er helt usædvanligt.


Det bliver samtidig ret blæsende, så kulden vil føles koldere. I flere indre egne vil temperaturen føles som minus fem grader.


Vi skal helt frem til mandag, før der igen kommer mere varme.
 

Det er mødet mellem kold luft fra nord, der mødes med et kraftig lavtryk over Atlanterhavet, som forårsager det kraftige vintervejr.
I de nordlige egne kommer der mere sne, og der er også snevarsel for strandene på Mallorca og de Balearerne.
 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.