Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Banker tilbage på boligmarkedet

Skrevet af Torben Wilkenschildt, man, 15/12/2014 - 01:00

Bolig

BOLIG: Endelig er spanske banker klar til at smide penge efter nye eventyr, men de vil også selv.

Fra at være helt nede under gulvbrædderne er der nu ved at komme gang i ejendomshandlen, og bankernes brændte naller er tilsyneladende helet.

 

Spanske banker er klar til at låne og finansiere salg af de mange tusinde ejendomme, som de kom til at ligge inde med efter at ejendomsboblen brast.

 

Vil helst lege med de store

Men med udsigt til en økonomisk reaktivering og bedre udsigter for ejendomsmarkedet, er bankerne nu mere villige til at støtte de ejendomspromotorer, der har overlevet recessionen.

 

- Hvis du er en professionel ejendomsudvikler med en økonomisk stabil virksomhed, så vil du have muligheder. Spanien vil fortsat være ledende for ejendomshandler, og markedet vil genoplive. Bankerne vil begynde at give udlån, omend mere rationelt, siger Joan Carles Amaro, professor i finansforvaltning ved ESADE business school til Lainformacion.com.

 

Banco Sabadell har allerede annonceret, at den vil begynde at yde lån til udviklere. Data fra årets første halvår viser, at bankerne lånte 161 milliarder til ejendomsudviklere.

 

Det er omtrent halvdelen af det beløb, der blev lånt ud i 2009, som var på 320 milliarder.

 

Sabadell finanser omkring opførelse og salg af 1.000 nye boligenheder. Heraf er de 400 blevet finansieret i årets sidste kvartal.

 

Kan også selv

Men bankerne yder ikke kun lån til udviklere. De har også selv omfattende planer på selvsamme marked.

 

Santander, BBVA og Sabadell har planer om opførelse af 8.000 boliger i Madrid, Catalonien, Valencia, Baskerlandet og Andalusien.

 

Samtidig har de travlt med at slippe af med deres gamle overskuds-lagre. De er delvist blevet afsat til diverse fonde til vanvittigt lave priser. Resten mener bankerne, at de kan sælge med højere fortjeneste.

 

I kampen for at sælge overskydende enheder er det lykkedes at afsætte 40.000 ejendomme i første halvdel af året, hvilket er ti procent flere end i første halvår 2013. De solgte flere boliger til lavere rabatter og tjente omkring 4,5 milliarder euro svarende til 20 procent mere end i 2013.

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.