Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Barcelona: nej tak til turister

Skrevet af Torben Wilkenschildt, tir, 26/08/2014 - 01:00

Penge & Forbrug


Efter 50 års masseturisme, siger lokale nu stop. Billeder af nøgne turister, der vælter rundt i gaderne og hærværk efter drukfester får nu...

Efter 50 års masseturisme, siger lokale nu stop. Billeder af nøgne turister, der vælter rundt i gaderne og hærværk efter drukfester får nu beboerne i de mest udsatte områder til at sige stop.

 

Myndighederne har netop iværksat kontrol af lejlighederne. Læs mere her

 

- Det her gavner ikke noget. De lokale flygter og resten af turisterne vælger at rejse andre steder hen, hvor der er mere fred, siger Jordi Clos, formand for Gremi d'Hotels i Barcelona.

 

- Jeg er bekymret, for lige siden OL har vi arbejdet på, at Barcelona skal have en kvalitetsturisme på linje med Paris og London, siger Jordi Clos.

 

Blandt de værst ramte områder er Calella i Barcelona, Lloret de Mar i Girona og Magaluf uden for Palma de Mallorca.

 

Lokale kræver indgreb

Efter årtiers masseturisme med billig sprut, fest og sjov i gaderne til den lyse morgen, kommer tømmermændene.

 

Lokale indbyggere siger i stigende grad stop for den nuværende masseturisme med druk i centrum, og de kræver, at der bliver grebet ind overfor uciviliserede turister, der dominerer gadebilledet.

 

Hotelejerne brokker sig over, at kunderne bliver væk, fordi de ikke ønsker at få ferien spoleret af larm og ballade fra unge fulderikker.

 

I Barcelona-forstaden Barceloneta er flere beboerforeninger gået sammen om at lave deres eget register over sort udlejning. De har talt 170 ulovlige ferielejligheder i Barceloneta alene.

 

- Vi er trætte af billig turisme med fokus på druk, siger en af de lokale, Oriol Casavella.

 

Airbnb, der giver folk mulighed for at booke privat indkvartering i byer over hele verden, er der 477 tilbud i Barceloneta. Det er syv gange mere, end der officielt er registreret som turisme-bolig hos myndighederne. Priserne spænder fra 45 euro til 100 om dagen.

 

Lavpristurismes bagside

Problemet med den uciviliserede turisme er taget til i de seneste år. Promovering af lavpris-fly og 'seat-only', hvor turister betaler mindst mulig for flytransport og selv sørger for indkvartering, er blevet en torn i øjet på turistbranchen og på de lokale.

 

Hotellerne klager over, at ulovlig udlejning af ferieboliger til turister er konkurrenceforvridende.

 

En helt anden side af lavpristurismen er, at den på det nærmeste er selvforsynende. Turisterne rejser selv, lejer feriebolig på det private marked eller hos deres egne landsmænd, handler i supermarkeder og rejser rundt på egen hånd.

 

Turismen i Barcelona står for 15 procent af BNP, og tusindvis af personer arbejder inden for turistindustrien. I alt 25.000 personer er beskæftiget inden for hotelbranchen i Barcelona, som hvert år tager imod op mod 7,5 millioner turister.

 

Kender du det?

Men hvad mener du? Er det blevet for meget med turister, der fulder sig og fylder det hele? Eller er det noget, man bare må acceptere som en del af livet i sydens sol? Kan du genkende noget af det, der står i artiklen?

 

Skriv din kommentar herunder

 

Kommentarer

Nej det skal man absolut ikke acceptera.De sviner jo også det land de kommer fra til,og spanjorerne tror at alle fra Norden er som dem.

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.