Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Ingen kystbane foreløbigt

Skrevet af Torben Wilkenschildt, tir, 21/10/2014 - 10:59

Fly & trafik


Der kommer ingen kystbane på Costa Blanca lige foreløbig. Selv om alle undersøgelser viser, at en nærbane mellem Valencia og Alicante vil f

Der kommer ingen kystbane på Costa Blanca lige foreløbig. Selv om alle undersøgelser viser, at en nærbane mellem Valencia og Alicante vil få mere end fire millioner passagerer om året - mere end AVE-toget - er projektet på ny blevet taget af bordet.

 

Regionsregeringen La Generalitat og Udviklingsministeriet har besluttet at udskyde projektet endnu et år. Det vil sige, at vi skal helt frem til 2016, før der bliver truffet en ny afgørelse om banens fremtid.

 

Kystbanen, også kendt som ”el tren de costa”, skal forbinde de to provinshovedstæder Alicante og Valencia. Banen skal gå langs den nuværende motorvej AP-7 og rejsetiden anslås til at være en time.

 

Mangler startkapital

Men der er ingen penge i kassen til at dække anlægsomkostninger, selv om alle beregninger viser, at banen vil give økonomisk overskud lige fra start.

 

Der ventes hen ved fire millioner rejsende om året, hvilket er det dobbelte af passagertallet på AVE-toget mellem Alicante og Madrid.

 

Projektet blev første gang fremlagt i 2009 og det menes, at ruten vil være i stand til at tiltrække de mange rejsende i et område med 2,5 millioner indbyggere, hvoraf en stor del er udenlandske turister.

 

Hvis banen bliver til noget, bliver den 115 kilometer lang, hvoraf de seks kommer til at gå under jorden gennem syv tunneller. 

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.