Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Frostvejret kommer

Skrevet af Torben Wilkenschildt, man, 10/11/2014 - 12:03

Vejr og natur


I dag kommer der perioder med stærk blæst i kystnære områder i nord, og på ferieøerne kan der komme tung regn.

I dag kommer der perioder med stærk blæst i kystnære områder i nord, og på ferieøerne kan der komme tung regn.

 

På fastlandet bliver det mere og mere overskyet i løbet af dagen fra nordvest med nedbør i det vestlige Galicien - lokalt vedholdende og tung. I løbet af eftermiddagen vil regnen brede sig mod vest.

 

De Baleariske Øer får lejlighedsvise regnskyl, som lokalt kan blive tunge. Langs kysten i Catalonien kan der også kommer nogle skyller, men det stilner sandsynligvis af i løbet af dagen.

 

På De Kanariske Øer kommer der også regn af og til, men mest på de vestligste øer.

 

Dagtemperaturerne falder på Balearerne, mens de stiger i den nordlige tredjedel af fastlandet.

 

Nattemperaturerne er faldende, og der kommer frost i de nordlige og højtliggende egne. Få ændringer i resten af landet.

 

Vinden kommer fra nord på De Kanariske Øer og De Baleariske Øer, fra vest eller sydvest. I resten af landet med perioder af stærk vind i Galicien og ved De Cantabriske Bjerge.

 

Rundt om i Spanien

Madrid har haft en flot start på dagen med en del sol, men skyerne er på vej. De bliver tættete og tættere i løbet af dagen, og i aften begynder de at regne ned over hovedstaden. Temperaturen kommer til at svinge mellem 3 og 13 grader.

 

Barcelona ser ud til at undgå regnvejr i dag, men solskin bliver der heller ikke meget af. Langt det meste af dagen vil der være overskyet og temperaturer på mellem 10 og 18 grader.

 

Vejret i Spanien, mandag klokken 14:00

 

Valencia har vågnet op til solskin fra en skyfri himmel, og sådan kommer det til at fortsætte hele dagen. Temperaturen vil svinge mellem 9 og 19 grader.

 

Málaga får lige som Valencia en dag med masser sol fra en klar og blå himmel. Muligvis kommer der et par skyer i aften, men først efter solnedgang. Temperaturen bliver 10 til 18 grader.

 

Vejret i Spanien, tirsdag klokken 14:00

 

Mallorca må finde sig i en del regn vejr i dag. Lige fra morgenstunden og hele dagen er der risiko for regn. I aften efter solnedgang skulle det dog stoppe med at regne. Temperaturen bliver mellem 11 og 20 grader.

 

Gran Canaria får lidt blandet vejr i dag. Efter enkelte byger først på dagen ´holder det tørt på den anden side af middag, men solen vil være godt gemt. Temperaturen bliver 18 til 22 grader i dag.  

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.