Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Grøn af "nuttethed"

Skrevet af Torben Wilkenschildt, tor, 12/06/2014 - 11:21

Sport & hobby


Grøn af misundelse kender vi, men kan man også være grøn af “nuttethed”? Åbenbart. Ejerne af et kuld nyfødte jagthunde troede ikke der...

Grøn af misundelse kender vi, men kan man også være grøn af “nuttethed”? Åbenbart. Ejerne af et kuld nyfødte jagthunde troede ikke deres egne øjne, da det viste sig, at to af de nyfødte basser var grønne.

 


- Jeg nægtede at tro det, siger Aida Vallelado Molina til The Local og forklarer, at hun først troede at de var snavsede.

 

- Men farven ville ikke gå af, siger Molina, som avler jagthunde sammen med sin far i byen Laguna de Duero.

 

Underligt, men ret nuttet

 

De grønne hvalpe, der blev født den 3. juni, var mindre og svagere end de andre unger i kuldet.
 En af dem, en lille hun, døde kort efter fødslen, mens hannen fortsat er i live, men stadig meget svag. Han er nu begyndt at miste sit sære, grønne pigment.

 

Hvorfor grøn?

Årsagen til den usædvanlige farve er nu ved at blive undersøgt af den lokale dyrlæge, Daniel Valverde.

 

- Der findes ingen registrerede fortilfælde af denne slags i Spanien, siger han til lokalavisen Laguna al Día.

 

Valverde er nu i gang med at lave virologiske og bakteriologiske undersøgelser for at finde et svar.

 

De to spanske hvalpe er dog ikke de første eksempler på grønne hundehvalpe.
I 2012 skrev den britiske avis Daily Mail om en grøn Labrador-hvalp, der var født i England. Hvalpen mistede dog sin grønne farve ti dage efter fødslen.

 

Årsagen menes at være en reaktion på stoffet Biliverdin, som findes i moderkagen.

 

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.