Hotellerne bløder, og det betyder dyrere overnatninger
Skrevet af Kathrine Hesner, ons, 29/06/2022 - 07:00
Penge & Forbrug
Driftsomkostningerne på spanske hoteller stiger markant.
Prisen på elektricitet og stigningen i de generelle omkostninger har en stærk indvirkning på den spanske hotelbranche.
Den spanske sammenslutning af hoteller og turistindkvarteringsvirksomheder, Cehat, anslår, at omkostningsstigningen er på mellem 20 og 30 procent.
Stigningen varierer fra hoteltype, men alle oplever stigninger og det gælder især på to områder: elektricitet samt mad og drikkevarer.
Ifølge mediet Vozpópuli er priserne for at bo på hotel ganske vist også på vej opad, men det står ikke i forhold til den markante stigning i driftsomkostningerne, og det påvirker i dén grad omsætningen.
Virksomheder som det statsejede hotelselskab ‘Paradores’ har allerede bebudet prisstigninger for at kunne klare skærene under inflationen.
Ifølge det nationale statistiske institut, INE, var priserne i maj 24,5 procent højere end i samme måned i 2021 og 15 procent højere end i 2019.
Kan måske også interessere dig
Mercadona har en fjerdedel af markedet og knuser konkurrenterne
Kød, fisk og grønt trækker læsset: Mercadonas ferskvaresucces efterlader Carrefour og Lidl langt bagud.
Centralbankchef med dramatisk udspil: Banco de España vil begrænse ferieboliger og tidsbegrænset udlejning
Banco de España åbner for markante boligrestriktioner: Kritikere advarer om trussel mod det frie marked.
Kom med til et blomstrende eventyr
Córdoba er altid et besøg værd, men særligt lige nu, hvor de lokale varmer op til den årlige blomster-amok-fest!
Kommentarer
Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel
COPYRIGHT: Det er ikke tilladt at kopiere hverken helt eller delvist fra Spanien i dag uden aftale.
Gratis i din indbakke hver dag!
Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.



















