Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Jordskælv på 4,5 i Granada

Skrevet af Torben Wilkenschildt, tor, 10/07/2014 - 12:13

Vejr og natur


To jordskælv fik skræmte borgere til at ringe til alarmcentralen i panik. Nogle frygtede et meteorit-nedslag og i Granada var det så kraftigt...

To jordskælv fik skræmte borgere til at ringe til alarmcentralen i panik. Nogle frygtede et meteorit-nedslag og i Granada var det så kraftigt, at flere borgere mærkede det.

 

112 fik sent tirsdag aften ved 23:15 tiden 15 opkald fra skræmte beboere i og omkring landsbyen Alpicat i Lleida i det indre Catalonien, som mente at have hørt en kraftig eksplosion efterfulgt af en jordskælv.

 

Nogle sagde, at de havde set et lyskast over himlen brøkdele af et sekund før braget og jordskælvet.

 

Underligt lys på himlen

Myndighederne troede først, at eksplosionen og rystelserne stammede fra en meteorit, men det afviser geologiske eksperter. Cataloniens Geologiske Institut bekræfter, at der er sket et jordskælv, der målte 1,9 med epicenter fem kilometer fra Alpicat.

 

Eksperterne fra instituttet siger, det skarpe lys kan stamme fra et stjerneskud, som ofte ses i Spanien, eller måske simpelthen bare var månen, der blev reflekteret i skyerne.

 

Lleida er ikke et typisk jordskælvs-område i modsætning til i den sydøstlige del af landet, hvor der er daglige rapporter om rystelser på mellem 1,5 og 3. Det er nok til, at de kan mærkes ved jordoverfladen, men forårsager som regel ikke nogen skader.

 

Voldsomt skælv i nær Competa

I går kom der til gengæld et meget kraftigt jordskælv i det sydlige Spanien. Ifølge Spaniens Meteorologiske Institut kom skælvet klokken 20:36 (18:36 GMT) og havde epicenter under byen Arenas del Rey i Granada Provinsen – gangske tæt på Competa, hvor der var en stor skovbrand for nylig.

 

Rystelserne blev målt til hele 4,5, men fandt sted 62 kilometer under jorden, og det er ifølge eksperterne den eneste årsag til, at der ikke skete skader.

 

Få minutter efter, klokken 20:44, kom der et efterskælv, som dog ikke var nær så kraftigt. Det var dog kraftigt nok til, at det kunne mærkes i Jaén og Málaga provinserne.

 

Alarmcentralen modtog adskillige opkald i kølvandet på rystelserne, men der er ingen rapporter om skader.

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.