Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Økonomisk kriminalitet straffes hårdere end mord

Skrevet af , ons, 30/07/2014 - 01:00

Krimi og katastrofe


Affaldskonge narrede det spanske skattevæsen ved fiktiv fakturering for to millioner euro. Det har nu kostet ham 35-års bag tremmer, og det er...

Affaldskonge narrede det spanske skattevæsen ved fiktiv fakturering for to millioner euro. Det har nu kostet ham 35-års bag tremmer, og det er hårdede end det, de fleste mordere bliver idømt.

 

Angel Fenoll blev fundet skyldig i 11 forbrydelser mod det spanske skattevæsen. Hver forbrydelse giver tre år bag tremmer.

 

Den kreative forretningsmand fra Orihuela i Alicante Provinsen ledede to affaldsbehandlingsselskaber, der ved hjælp af favoriserede aftaler og koncessioner fra de lokale politikere, blev til et af største i Valencia Regionen.

 

Fjorten andre mistænkte, der hjalp Fenoll med opkrævning af de fiktive regninger, er blevet idømt to og et halvt års fængsel.

 

Selv om alle dømte kan appellere straffen, er dommerens kendelse strengere, end de domsafsigelser, der i de seneste år er givet til selv de mest koldblodige mordere i Spanien.

 

Penge vigtigere end mennesker?

Den maksimale straf for mord i Spanien i øjeblikket er på 25 år.

 

Som online-avisen La Información rapporterer, blev Den mand, der dræbte den amerikanske engelsklærer Laura Cerna og dumpede hendes lig i en flod i Sevilla blev ”kun” idømt 19 års fængsel i 2012, skriver online-avisen La Información.

 

Et medlem af terrororganisationen ETA fik fornylig 30 år og seks måneders fængsel for at skyde en soldat i baghovedet.

 

Disse modsigende domme er en del af forklaringen på, hvorfor spanierne har mistet deres tiltro til retssystemet.

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.