Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Landsdækkende togstrejke i dag

Skrevet af Kathrine Hesner, Pia Bruun, fre, 26/12/2014 - 00:05

Fly & trafik

TRAFIK: Skal du til eller fra en spansk lufthavn i dag eller på en anden togrejse, kan det blive svært.

Skal du med toget i dag, så vær opmærksom på, at der er en 23-timers strejke blandt ansatte inden for statsbanerne RENFE. Især nærbaner til lufthavnen bliver ramt.

 

Det betyder aflysninger og forsinkelser, men togledelsen har dog forsikret, at der vil være en minimumsservice, så mindst fire ud af ti tog kører normalt.

 

For højhastighedstoget AVE betyder det, at omkring 77 procent af alle tog vil køre normalt.

 


Lufthavns-problemer


Værre ser det ud for nærbanerne og metroen, hvor der er færre forbindelser, så hvis du skal tage toget for at komme med flyet, så tjek på forhånd, hvorvidt der er en afgang til tiden.

 

For Cercanías og FEVEs lokaltog gælder det, at mellem 43 og 50 procent afgangene kører normalt. På de mest travle tidspunkter vil 75 procent af togene køre.

 

For regionaltog venter der normalt drift for mellem 57 og 65 procent af afgangene.

 

I alt 263 tog i hele Spanien ventes at blive ramt af strejken. 81 af de planlagt 350 AVE-forbindelser bliver aflyst, for FEVE er der 13 aflysninger, mens der er aflyst 168 regionaltog ud af de normale 483 daglige forbindelser.

 

Strejken startede ved midnatstid og slutter fredag aften klokken 23:00.

 


Frygter massefyringer


RENFEs personale protesterer mod regeringens planer om en privatisering af jernbanetransportsektoren og en omfattende omstrukturering af statsbanerne, som sandsynligvis vil føre til masseafskedigelser og lønnedgang.

 

Der forventes også massive demonstrationer ved de fleste større togstationer landet over.

 

Enhver, der er i stand til at flytte en planlagt togrejse til en anden dag, rådes til at gøre det. Ellers kan du tjekke forbindelserne på www.renfe.es for at være sikker på at komme af sted til tiden. 

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.