Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Mænd er nogle værre nogen...

Skrevet af Torben Wilkenschildt, tor, 21/08/2014 - 02:42

Samfund og Politik


Flere hjemmesider for folk, der aktivt leder efter et sidespring, har set internettets dagslys de seneste par år. Særligt sommeren benyttes ti...

Flere hjemmesider for folk, der aktivt leder efter et sidespring, har set internettets dagslys de seneste par år. Særligt sommeren benyttes til at opsøge en ny og uforpligtende partner.

 

Der er dog forskelle på kærester og gifte par. Og på danskere og spaniere.

 

Internet-portalerne Ashley Madison og Victoria Milan er kommet til verden for at hjælpe seksuelt frustrerede mennesker med at få en affære. Sidstnævnte findes i øvrigt også i en dansk version. Der skal som bekendt mindst to til en tango, men fokus er rettet mod mændene i en ny undersøgelse, som den argentinske avis El Intransigente omtaler i sin kvinde-sektion.

 

En af de iøjnefaldende ting ved undersøgelsen er den geografiske fordeling af de utrohungerende mænd. For selvom sydeuropæerne er kendt som et noget mere romantisk folk, end man normalvis kan finde på de nordlige breddegrader, så er de faktisk ikke de værste. I hvert fald ikke om sommeren.

 

Flirt under solen

3.000 brugere fra Victoria Milan har deltaget i en undersøgelse. Her siger én ud af tre mænd, der er i et forhold uden at være gift, at de vil holde ferie med venner frem for med kæresten.

 

Undersøgelsen melder ikke noget om hvorfor, selvom det er nærliggende at komme på et par, eller måske nærmere én årsag.

 

For de gifte mænd ser billedet derimod noget anderledes ud. Her siger 78 procent. af de promiskuøse herrer, at de enten har holdt ferie med familien, eller at de vil gøre det.

 

Og vinderen er..

Overraskende nok er det et folk, der er noget bedre kendt for sin humor end sin romantik, der har den noget tvivlsomme ære af at have førstepladsen i at lede efter utroskab. Den tilfalder nemlig briterne. Hele 65 procent. af Victoria Milans britiske hankøns-medlemmer vil være på udkig efter noget nyt i løbet af sommeren.

 

47 procent af de spanske mænd vil gøre de samme, hvilket er det tredje højeste tal på listen. Hollænderne er nemlig værre end spanierne, da 53 procent vil være med på den værste i løbet af sommeren.

 

I bunden ligger mandelige de danske brugere af portalen. Her er tallet 19 procent. Kun schweizerne er mindre tilbøjelige til at bruge sommeren som tidsramme for deres utroskab. 17 procent for at være præcis.

 

Spaniens mest utro byer

Grafikken viser Ashley Madisons aktive brugere i Spaniens største byer

 

Vi skal ikke være sammen for altid”

En professor i psykologi fra universitet i Valencia, Raúl Espert, forklarer, at kærlighed varer i ca. 900 dage. De første 300 dage er dagene med den største gnist. Herefter bliver kærligheden mere intellektuel.

 

Psykologiprofessoren fortæller dog også, at scanninger af hjernen viser, at enkelte 60 og 70-årige par stadig har gang i de samme dele af hjernen som nyforelskede par. Det er dog kun mellem tre og fem procent af befolkningen.

 

Derfor skal du føle dig heldig, hvis du stadig har gnisten efter mere end tre år med den samme partner.

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.