Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Masser af sol og kulde

Skrevet af Kathrine Hesner, Simon Koefoed Toft, fre, 23/01/2015 - 09:50

Vejr og natur

VEJR: Efter flere dage i defensiven kommer solen nu igen frem og viser, hvad den kan.

I dag er 14 provinser i forhøjet alarmberedskab på grund af sne og vind.

Efter fem dage med snestorm, kulde, regn, bølger eller blæst bliver det endelig bedre. I dag kommer solen frem igen i store dele af landet, næsten ingen nedbør og kun stærk vind enkelte steder.

Meteorologisk Institut, Aemet, advarer om perioder med stærk vind i Pyrenæerne, Ebro-dalen, Ampurdán i det nordlige Catalonien, Menorca og på De Kanariske Øer.

Himlen er overvejende overskyet i de nordlige egne af fastlandet med regn i det østlige Cantabrien og nordlige Navarra og senere på dagen også i andre områder i nord.

Masser af sol

Perioder med overskyet vejr i de nordligste, indre egne, mens det er skyet eller skyfrit i resten af halvøen.

Også perioder med overskyet vejr på Balearerne, hvor der også er mulighed for byger eller tordenvejr. På De Kanariske Øer er det overskyet i de nordlige egne med let regn. Blæst i syd.

Fortsat koldt

Snegrænsen er nu på mellem 1.000 og 1.500 meter i Galicien, mens den er på 500 til 1.000 i resten af de nordlige egne.

Temperaturerne sker der ikke meget ved; fortsat frost i store dele af de indre egne på halvøen - koldest i Pyrenæerne.

Vind fra nordvest i de fleste steder på halvøen og Balearerne. På De Kanariske Øer perioder med kraftig nordøstenvind. 

Rundt om i Spanien

Madrid går på weekend med en flot og solrig fredag. Der vil være solskin fra en blå himmel fra daggry til solnedgang. Det betyder dog på ingen måde høje temperaturer. Husk varmt tøj, hvis du vil ud i Madrids gader, der byder på temperaturer på -2 til 8 grader,

Barcelona vil også være med på hovedstadens flotte vejr, så der bliver ligeledes solskin hele dagen uden skyer i den catalanske hovedstad. Der bliver også en lille smule varmere med temperaturer på 4 til 12 grader.

Vejret i Spanien, fredag klokken 14:00

Valencia er startet dagen med sol fra en skyfri himmel, og sådan fortsætter det hele dagen, til solen går ned. Der bliver mellem 4 og 14 graders varme.

Málaga er blevet vækket af høj sol fra en klar himmel, og prognoserne spår, at det kommer til at fortsætte resten af dagen. Termometeret kommer til at svinge mellem 7 og 14 grader.

Vejret i Spanien, lørdag klokken 14:00

Mallorca er begyndt på denne fredag ned en del sol fra en himmel med par enkelte skyer. Ved middagstid ser du dog ud til at forsvinde, og så er der sol resten af dagen og temperaturer på mellem 3 og 13 garder.

Gran Canaria taber for en gangs skyld konkurrencen om godt vejr på de steder, vi zoomer ind på. Dagen starter med en let omgang regn. Der ser dog ud til at stoppe ved middagstid, hvor vejret bliver overvejende skyet frem til solnedgang. På termometeret vinder Gran Canaria selvfølgelig stadig med sine 13 til 18 grader. 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.