Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Mystisk mand gemmer penge i Málaga

Skrevet af , fre, 11/07/2014 - 11:02

Penge & Forbrug


Mystisk velgører forærer penge væk i en skattejagt på Twitter, og nu er turen kommet til Málaga. I morgen kan de heldige finde små konvolu...

Mystisk velgører forærer penge væk i en skattejagt på Twitter, og nu er turen kommet til Málaga. I morgen kan de heldige finde små konvolutter med pengesedler gemt forskellige steder i byen, ligesom det for nylig var tilfældet i Madrid.

 

Den amerikanske velgører kalder sig for Jason Buzi og annoncerer sine opsigtsvækkende skattejagte på sin Twitter konto @hiddencash.

 

Sidst Buzi lavede skattejagt i Spanien, havde han gemt konvolutter med pengesedler ved statuen af El Ángel Caído i El Retiro i Madrid. Her fandt de heldige 26 konvolutter med 50 euro i hver.

 

Kaos ved busstoppested i Los Angeles efter en ledetråd om, at pengene er gemt her

 

Startede i USA

Buzi har tidligere fordelt præmier på op til 250 dollars forskellige steder i San Francisco og Los Ángeles.

 

Det gælder om at følge instrukserne på @hiddencash, som giver stikord om, hvor man skal søge.

 

@hiddencash har foreløbig fået 648.000 fans, som spændt venter på at få kodeord som ”statue”, ”parker”, ”kiosk” eller andre ord, som leder hen til den genstand, hvor pengene er gemt.

 

Personen, som gemmer konvolutterne, er en ung spanier bosiddende i USA.

 

Han siger, at konvolutterne er gemt på offentlige steder, men vil ikke røbe meget mere om den næste skattejagt i Málaga.

 

Masser af folk leder efter pengene gemt på en strand i San Francisco

 

Pensionist finder flest

Blandt de heldige under skattejagten i Madrid pensionisten, Luis, som har fundet tre konvolutter med hver 50 euro.

 

- Hele området var fyldt med unge fyre med rygsæk, men der er ingen tvivl om, at den, der har fundet flest penge, er mig, siger han.

 

En af konvolutterne var gemt mellem to sten, en anden i hækken, og en tredje på en bænk.

 

- De var ikke særlig godt gemt, siger Luis.

 

Californien har altid været vores hjem, men vi ekspanderer i hele landet, og til hele verden. Fortæl jeres venner overalt, at de skal følge os på Twitter, skriver den mystiske Buzi.

 

"Buzi" har fået en del kritik på de sociale medier fordi han i princippet køber sig til en masse følgere.

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.