Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Ny cykelsti mellem Marbella- og Mijas-kommune

Skrevet af , tor, 10/07/2014 - 10:53

Sport & hobby


Aktiv turisme er in. Arbejdet til en seks kilometer lang cykelsti mellem Marbella- og Mijas-kommune er gået i gang, så det bliver snart muligt...

Aktiv turisme er in. Arbejdet til en seks kilometer lang cykelsti mellem Marbella- og Mijas-kommune er gået i gang, så det bliver snart muligt at cykle langs kysten og nyde udsigten uden risiko for at blive kørt ned.

 

Mijas borgmester, Ángel Nozal, var med, da arbejdet med anlæggelse af den nye natursti mellem La Cala i Mijas Costa og Capopino i Marbella gik i gang mandag.

 

Stien bliver seks kilometer lang, og anlægsarbejdet ventes at vare tre måneder. Det betyder at stien vil være færdig til indvielse inden årets udgang.
Projektet kommer til at koste to millioner euro.

 

Stien mellem Marbella og Mijas er en del af en række nye initiativer til at fremme aktiv turisme på Costa del Sol. Stien snor sig ned langs kysten, og der bliver anlagt trapper, broer og gelænder, hvor det er nødvendigt. Stien må kun bruges af fodgængere og cyklister.

 

Mijas har otte strande, som netop har fået tildelt kvalitetsbetegnelsen Qualifica Q og med anlæggelse af den nye natursti, håber kommunen at tiltrække flere turister til de lokale strande.

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.