Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Politikerpars nye luksusvilla

Skrevet af Torben Wilkenschildt, tir, 11/02/2014 - 08:19

Bolig Kendte & kongelige


Luksus under sydens sol - hvem kan ikke lide de? Spaniens forhenværende premierminister, José María Aznar, er ingen undtagelse, og det samme ...

Luksus under sydens sol - hvem kan ikke lide de? Spaniens forhenværende premierminister, José María Aznar, er ingen undtagelse, og det samme gælder formentlig hans hustru, Madrids borgmester, Ana Botella. Sammen har de netop købt en luksusvilla i Marbella.

 

Ana Botella og José María Aznar

 

Villaen ligger i Guadalmina Baja, der er et af de mest eftertragtede luksuskvarterer øst for Marbella og Puerto Bánus

 

Den tidligere premierminister har tilbragt lange perioder i sin ”gamle” ferievilla, der lå lige ved goflbanen i Guadalmina, men huset har stået forladt i flere år og er i forfald.

 

Den nye Aznar-ferieresidens ligger gemt inde blandt andre mondæne luksusvillaer, afskærmet fra offentligheden med sikkerhedsporte, overvågningskameraer, og private vagtværn, som sørger for, at nysgerrige holder sig i god afstand fra beboerne inde bag de tykke mure.

 

Parrets nye ejendom virker nærmest lille i forhold til naboernes...

 

... selvom den er på cirka 2.000 m2

 

Det er Aznars tredje bolig-indkøb i Marbella-kommune, siden han gik af som premierminister. Først en lejlighed, så villaen ved golfbanen i Guadalmina, og nu denne - som formentlig bliver tredje og sidste.

 

Grundpriserne i det eksklusive Guadalmina Baja ligger på omkring 700 euro per kvadratmeter, hvorved alene grunden er 1,4 millioner euro værd.

 

Kilder oplyser til Diariosur, at villaen er handlet for omkring to millioner euro.

 

Større ombygning

Noget af det første, de nye ejere gjorde, var at forstærke ydermurene omkring den 2.000 kvadratmeter store grund, som blev hævet til tre meter. Så blev der sat overvågningskameraer op.

 

Ejendommen set fra gaden inden murene blev højere

 

Inden for murene har håndværkere i disse dage nu travlt med totalrenovering af villaen, som har et boligareal på 304 m2 plus gårdhaver og overdækkede terrasser.

 

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.