Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

98.000 har mistet deres hjem

Skrevet af Kathrine Hesner, Pia Bruun, tir, 30/06/2015 - 11:00

Bolig

BOLIG: Næsten 100.000 personer har i løbet af to år mistet deres hjem, fordi de ikke har kunnet afdrage på boliglånet.

Nye tal fra Spaniens Nationalbank viser, at i perioden mellem januar 2012 og juni 2014 er der opsagt 97.577 boliglån på grund af misligholdelse.

52.000 udsættelser var baseret på en dommerkendelser, fremgår det af oplysninger fra NGO'en Amnesty International.

Hjemløse i en skov af boliger

Rapporten viser, at de fleste udsættelser er sket i sager, hvor ejendommen er erhvervet i den periode, hvor ejendomspriserne var kraftigt opskruet, det vil sige i løbet af årene fra 2000 til 2008. Altså lige frem til, at ejendomsboblen brast, og hundredtusinder blev kastet ud i arbejdsløshed.

Amnesti International understreger, at fra 2008 til første kvartal af 2015 er der 598.747 verserende sager, hvor familier er i fare for at miste hjem, fordi de ikke kan afdrage på boliglånet.

De mange tvangsudsættelser står i skærende kontrast til antallet af tomme boliger i Spanien, som er på godt 3,4 millioner enheder, fremgår det af oplysninger fra Statistisk Institut.

Det svarer til 30 procent af alle tomme boliger i EU.

Myndighederne var for langsomme

Amnesty anslår, at der i Spanien er omkring én procent af den samlede boligmasse sociale- og beskyttede boliger, sammenlignet med Holland, hvor sociale boliger udgør 32 procent, Østrig med 23 procent og Storbritannien med 18 procent.

"De spanske myndigheder har ikke reageret tilstrækkeligt på den økonomiske krise, og det deraf følgende antal udsættelser, som burde have resulteret i en aktiv boligpolitik til beskyttelse af borgerens ret til at have et sted at bo”, skriver Amnesty.

I 2014 var der 15.606 tvangsudsættelser i Catalonien, 10.471 i Valencia, 10.344 i Andalusien og 7.966 i Madrid.

Under krisen har staten direkte reduceret sin støtte til almennyttige boliger.

Offentlige investeringer halter

Mellem 2009 og 2015 blev de offentlige investeringer halveret. Mens der i 2008 blev investeret 40,95 euro per borger, var beløbet i 2012 faldet til 27,79 euro, fremgår det af tal fra Eurostat.

EU-gennemsnittet var i 2012 på 134,65 euro.

Amnesty International konkluderer, at ”retten til et hjem er i fare, fordi de kompetente myndigheder ikke har vedtaget de foranstaltninger, der skal til for at beskytte og sikre denne ret", som indgår i den spanske forfatning.

Vidste du?

Har du inden for de seneste tre år oplevet, at dit fly blev enten aflyst eller forsinket i over tre timer til eller fra en EU-lufthavn, har du højst sandsynligt ret til kontant kompensation. Få det afklaret gratis - klik her!

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.