Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Anholdt for terror-joke

Skrevet af Torben Wilkenschildt, fre, 20/11/2015 - 12:12

Krimi og katastrofe

KRIMI: Fire gymnasieelever har ikke forstået, at der er grænser for, hvad man spøger med. Nu står de til en gigantisk bøde, der måske kan hjælpe forståelsen lidt på vej.

Sociale medier er ikke kun noget, de unge bruger. Politiet kigger også med, og der får nu store konsekvenser for fire gymnasieelever.

Husk at like vores facebook-side 

”Det næste attentat kommer i Estepona, en provins i Málaga i det sydlige Spanien.” Sådan skrev de fire unge på sociale medier, men der var ikke mange andre end dem selv der kunne grine af det.

De er formentlig også for længst holdt på med at grine, efter det er blevet anholdt og har fået at vide, hvad den slags kan få af konsekvenser.

Gigantisk bøde

José Antonio Sanz, regeringsdelegeret har allerede været ude med en løftet pegefinger.

- Den slags brug af sociale medier er uacceptabelt, siger José Antonio Sanz, til laopiniondemalaga.es

Men den moralske løftede pegefinger gør ikke lige så ondt som den straf, der er på vej fra politiet. Denne slags lovovertrædelser udløser nemlig en bøde på minimum 600 og helt op til 30.000 euro.

Estepona, en provins?

En ting kan man dog grine af i forbindelse med den dårlige joke, og det er elevernes indsigt i spanske samfundsforhold.

I opslaget kalder de Estepona en provins i Málaga, og det er forkert. Estepona er navnet på en by og en kommune, men ikke en provins.

For god ordens skyld, består regionen Andalusien af otte provinser, og Estepona ligger i Málaga-provinsen.  

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.