Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Audrey Hepburns søn på krigsstien

Skrevet af Pia Bruun, fre, 03/07/2015 - 12:20

Kendte & kongelige

KENDTE: Sean Hepburn Ferrer er godt gal på ledelsen af Granadas ikoniske Alhambra, som beskylder ham for at have afholdt et ulovligt bryllup inden for monumentets mure.

Sønnen af den kendte skuespiller Audrey Hepburn, havde ansøgt om tilladelse til at holde en koncert for 100 deltagere i Alhambra den 8. august – samme dag som han blev gift.

Ansøgningen blev godkendt, og brudgommen betalte godt 3.000 euro for at afholde arrangementet, der fandt sted på Carlos V Paladset i Alhambra.

Blandt deltagerne i koncerten var den konservative borgmester i Granada, José Torres Hurtado.

Beskyldt for at holde bryllup

Hepburns søn raser over, at han er blevet beskyldt for at have brugt monumentet ulovligt i forbindelse med sit bryllup i august.

Men det såkaldte ulovlige bryllup var faktisk en koncert, som Hepburn havde ønsket at arrangere for sine venner, skriver Europa Press.

Hepburn understreger, at Alhambras bestyrelse havde godkendt ansøgningen om afholdelse af en koncert, men at bestemmelserne ikke tillader en rigtig vielsesceremoni.

Omdømme har lidt skade

Selv om bruden deltog i en hvid brudekjole, var parret forinden blevet gift på Gibraltar. De var bagefter taget til Granada for at holde koncert for vennerne på Alhambra.

Sean Hepburn Ferrer siger, at sagen er ødelæggende for hans internationale renommé, både som søn af den legendariske filmstjerne og som UNICEF-ambassadør, skriver Thinkspain.

Alhambra-fondens fomand, María del Mar Villafranca, har siden indrømmet, at det ikke var et juridisk bryllup. Men det har ikke hjulpet meget.

Hepburn siger, at har til hensigt at tage retlige skridt for injurier mod Villafranca, på grund af de konsekvenser det har haft for hans gode navn og de internationale følgevirkninger, det har haft. 

Vidste du?

Har du inden for de seneste tre år oplevet, at dit fly blev enten aflyst eller forsinket i over tre timer til eller fra en EU-lufthavn, har du højst sandsynligt ret til kontant kompensation. Få det afklaret gratis - klik her!

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.