Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Bøde for at juble over døden

Skrevet af Kathrine Hesner, Pia Bruun, tir, 24/02/2015 - 01:00

Krimi og katastrofe

SAMFUND: Man må ikke fejre andre menneskers død – det kan i hvert fald koste dyrt.

Mand udsendte et tweet for at ”fejre”, at en fodboldfan var død. Nu er han blevet idømt en bøde på 60.000 euro.

Spaniens sikkerhedsdepartement, der hører under Indenrigsministeriet, har idømt manden en bøde på 60.000 euro for hans "truende og krænkende" adfærd.

Sagen går tilbage til et slagsmål uden Atletico Madrids Vicente Caldarón-stadion i november 2014.

Fem års karantæne

"Jeg vil gerne udtrykke min mest absolutte og oprigtige glæde ved Deportivo-tilhængerens død. En søn af en tæve, der ikke kommer til at slås igen nogensinde. Forhåbentlig vil flere dø”, skrev manden på Twitter, men han havde flere skud i bøssen. Han var slet ikke færdig:

”Dem fra Frente Atlético er mordere - I er lidt retarderede, ikke? I havde sat hinanden stævne for at slås – en skam at kun én er død.

Ud over bøde har manden fået karantæne fra sportsbegivenheder i en periode på fem år i henhold til spansk lov om vold, racisme, fremmedhad og intolerance i forbindelse med sportsarrangementer.

Loven har til formål at bekæmpe vold i sport, samt at forebygge, kontrollere og sanktionere enhver udøvelse af eller tilskyndelse til vold som for eksempel på de sociale netværk.

Far til to

Den dedikerede Deportivo-fan, 43-årige Francisco Javier Romero Taboada, var kendt som 'Jimmy'. Han døde af de kvæstelser, han pådrog sig under et voldeligt sammenstød mellem de to ”ultras”-fangrupper fra de to tophold Deportivo La Coruña og Atlético Madrid den 30. november 2014.

'Jimmy' døde, efter at han blev gennembanket og smidt i Manzanares-floden. Han var gift og efterlod sig en søn på fire og en datter på 19.

En video, som blev taget i samme øjeblik Deportivos-fanen blev kastet i floden, førte til en helt række anholdelser. Til dato er 43 personer blevet anholdt og sigtet i forbindelse med slagsmålet, blandt dem en betjent og en soldat.

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.