Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

(Næsten) gratis mobiltelefoni

Skrevet af Torben Wilkenschildt, man, 02/05/2016 - 01:00

Penge & Forbrug

PENGE & FORBRUG: Nyt selskab tilbyder gratis taletid, SMS og data til forbrugerne i Spanien fra denne sommer.

Mens Orange, Vodafone og Movistar, der sidder på telemarkedet i Spanien, har annonceret, at de vil øge deres mobiltakster fra den kommende sommer, er der nu alligevel gode nyheder for mobilejere. 

FreedomPop, et populært 'up-and-coming' amerikansk mobilselskab, kommer nemlig til Spanien omkring juli i år.

Det skriver onthepulse.es

På tre år har virksomheden rundet en million kunder og er for nylig også blevet populær i Storbritannien.

Succesen skyldes, at FreedomPop har et meget attraktivt tilbud, hvor du får gratis taletid, SMS og data.

Høj, fast grænse

Helt grundlæggende er der et loft for mængden af beskeder, opkald og data, der kan bruges hver måned, men for især beskeder og opkald er det så højt, at du sjældent vil nå det.

Når du når grænsen, skal du betale ekstra for den videre ydelse, du ønsker for at kunne fortsætte med den respektive service resten af måneden.

De sidste detaljer for selskabet i Spanien er ikke blevet bekræftet endnu, men man forventer, at kunder vil få 300-minutters fri tale, 300 SMS-beskeder og 300 megabit data om måneden.

ifølge FreedomPop er den yderligere service, du bliver tilbudt at købe, meget billigere end konkurrenternes.

Data omfatter ikke Whatsapp

Den amerikanske virksomheds produkt er endda endnu bedre i Spanien, fordi brugen af Whatsapp ikke inkluderes under dataforbrug og derfor er gratis. Det gælder både beskeder og opkald i appen. 

Omkring 90 procent af alle beskeder sendes via Whatsapp i Spanien, hvilket gør det til et kæmpe plus på FreedomPop.

Hvad skal du gøre?

Først og fremmest skal du købe et FreedomPop SIM-kort, der koster fem euro og indsætte det i din telefon eller tablet.

Derefter skal du downloade FreedomPop-appen, og så virker det. Appen fungerer kun til Android -og iOS-enheder.

Det er en super god løsning for folk, der er moderate forbrugere og sjældent bruger mere end 300 megabit data, mens det også er billigere for storforbrugere af data. 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.