Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Blind dame: Min førerhund blev forgiftet

Skrevet af Torben Wilkenschildt, tor, 05/03/2015 - 12:07

Krimi og katastrofe

KRIMI: Lourdes Fernández' liv blev kraftigt forbedret, da hun endelig fik en førerhund. Nu ligger den for døden.

Livet har ikke været let for Lourdes Fernández. Hun mistede synet, mens hun lå i kuvøse. Det hele så dog lidt lysere ud, da hun fik en førerhund af en velgørenhedsorganisation.

- Jeg følte mig så sikker, når jeg gik sammen hende, som om jeg gik med et menneske, siger Lourdes Fernández ifølge Diario Sur.

Hun fløj til USA hentede hunden, som hun kaldte Lilly, i maj måned 2013.

Den bedste slags

Lilly var 18 måneder gammel og var blevet trænet på en af verdens bedste centre i verden i Rochester.

Lourdes var blevet tilkendt hunden efter af have skrevet sig op til en hos den spanske blindeorganisation ONCE.

Hun var på venteliste i fem år, inden hun blev tilkendt hunden. En hund som Lilly koster 42.500 euro, så det er bestemt ikke noget man bare kan bestille, med mindre man er stinkende rig.

Naboer klagede

Lourdes fortæller, at hendes naboer var alt andet end begejstrede for Lilly.

- Det kan ikke være et tilfælde. Folk klagede over lugten, når min hund tissede. De klagede også over lugten af rengøringsmiddel, fordi vi gjorde rent hver dag, siger den fortvivlede 28-årige dame.

Familien mener, at der er blev lagt forgiftet mad hen ved et træ, hvor Lilly plejede at tisse

Ligger for døden

Lilly har nu fået konstateret nyresvigt og er på et dyrehospital, hvor dyrlægerne ikke giver hende store chancer for at overleve.

Selv hvis hun skulle overleve, er hun så medtaget, at hun med sikkerhed ikke kommer til at kommer til at kunne være førerhund igen.

Sagen er nu meldt til politiet.  

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.