Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Toldfri zone under opsejling

Skrevet af Torben Wilkenschildt, tir, 01/09/2015 - 11:14

Samfund og Politik

SAMFUND: Sydspansk grænseby vil lempe skatter og afgifter for at konkurrere med Gibraltars afgiftsfrie handelspriser.

Borgmesteren i La Linea de la Concepción vil have ændret på skatter og afgifter for at udligne den nuværende situation med skæv konkurrence.

- Ideen er at give La Linea mulighed for at konkurrere med Gibraltar, så der er lige vilkår – det er der ikke, som det er nu, siger borgmesteren i La Linea, Juan Franco.

Han er fast besluttet på, at det nye initiativ skal forhandles på plads med Gibraltars lokalstyre, så forslaget forbedrer handelen over grænsen i begge retninger, som han udtrykker det.

Vil forbedre relationerne

Franco har allerede besøgt Gibraltar for at mødes med klippehalvøens leder, Fabian Picardo.

Franco blev indsat son ny borgmester efter kommunalvalget den 24. maj, og har gjort sig bemærket ved sine ønsker om forbedre forholdet mellem La Linea og Gibraltar.

Alle dokumenter til oprettelse af den toldfrie zone er blevet underskrevet, men der ligger endnu ingen oplysninger om det rent faktisk kan lade sig gøre at føre projektet ud i livet.

14 Zonas Francas i Cádiz

Det nye område i La Linea vil være baseret på lignende tiltag i Algeciras og Los Barrios.

Zona Franca er navnet på et handelsområde, som skal tilbyde virksomheder og kunder favorable vilkår i form af skatte- og afgiftsmæssige fordele.

Der er 14 'Zona Franca' centre i Cádiz Provinsen, og det næste, der er planlagt, skal altså ligge i La Línea.

Initiativtagerne er nu på udkig efter et område på op til 120.000 m2 til oprettelse af det nye indkøbs- og shoppingcenter i La Línea. 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.