Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Derfor blev 30 turister efterladt

Skrevet af Torben Wilkenschildt, tor, 08/10/2015 - 12:11

Rejser & oplevelser

OPLEVELSER: Det gik ikke ubemærket hen, da 28 voksne og to børn blev efterladt på en øde strand og reddet af Røde Kors. Nu forklarer arrangøren, hvad der gik galt.

Firmaet Taxi Boat på Gran Canaria er havnet i lidt af en medie storm, efter selskabet sejlede 30 personer fra lokalområdet ud til en øde strand.

De 30 personer havde besluttet sig for at opleve noget af deres eget lokalområde, og det blev til en oplevelse, de aldrig vil glemme. Men nok ikke for det positive.

De skulle nemlig være blevet hentet klokken 18.00 af Taxi Boat, som også havde sejlet dem ud til stranden. Det endte med, at de blev reddet af Røde Kors ved midnatstid.

Motorstop og ingen svar

Taxi Boat har nu fortalt, at et motorstop på den båd, der skulle hente strandgæsterne, var årsagen til, at det ikke skete.

Det skriver Canariajournalen.no

Og grunden til, at turisterne ikke blev orienteret om situationen, var, at det ikke lykkedes Taxi Boat at få telefonisk kontakt til de strandede gæster. Derfor tog selskabet kontakt til redningstjenesten.

Gæsterne får penge tilbage, og de er blevet lovet en ny udflugt på firmaets regning – hvis de tør.

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.