Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Tre dræbt i trafikulykke

Skrevet af Torben Wilkenschildt, man, 02/05/2016 - 01:00

Fly & trafik

TRAFIK: Bilist og to udenlandske cyklister har mistet livet efter et voldsomt trafikuheld på spansk ferieø.

Torsdag skete endnu en forfædelig ulykke på de spanske veje med alvorlige konsekvenser.

52-årig spansk kvinde ved navn Maria S. G. kom kørende i sin Audi på vejen Sineu på Mallorca.

Slem ulykke

Pludselig mistede hun kontrollen over bilen og kørte over i den modsatte vejbane, hvor bilen kolliderede frontalt med to schweziske sportscyklister.

Den ene af cyklisterne, en 51-årig mand, mistede livet under sammenstødet, mens den anden blev hasteindlagt på hospitalet i kritisk tilstand. Det skriver diariodemallorca.es

Den kvæstede 55-årige blev holdt i live indtil lørdag, skriver Cronicabalear.es

Efter påkørslen fortsatte kvinden direkte ind i en væg, hvor hun også døde med det samme.

Pludseligt syg?

Politiet er lige nu ved at undersøge, hvordan det ud af ingenting kunne gå så galt på en lige strækning med god udsigt og uden sving, at Audi'en endte ovre i den anden vejbane.

En af forklaringerne er, at den 52-årige kvinde fik en form for ildebefindende bag rattet.

Ulykken skete klokken 14 ved kilometer 21,7 på MA-3011-vejen. Redningsvæsnet fik flere nødopkald om uheldet og sendte fire ambulancer, fire brandbiler og et par politipatruljer af sted.

Kvinden var fastklemt i bilen og skulle skæres ud af redningsspecialister, der desværre kun kunne erklære hende død.

Den overlevende cyklist blev i kritisk tilstand transportet til Son Espases-hospitalet, hver personen altså desvørre blev erklæret død to dage senere. De to personer, der omkom på stedet, blev fragtet til Retsmedicinsk Institut på øen.

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.