Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Mafia-medlem anholdt

Skrevet af Torben Wilkenschildt, tor, 25/08/2016 - 01:00

Krimi og katastrofe

KRIMI: Forklædt politi fangede eftersøgt mafia-medlem, mens han hyggede sig i sus, dus og sol med familien.

Salvatore Mariano var en af de mest eftersøgte fra den italienske Camorra-mafia. Nu har politiet endelig fået kløerne i ham i ferieområdet Benidorm.

Det skriver Thelocal.es.

Mafia-medlemmet har været på flugt siden marts, hvor en politi-razzia resulterede i anholdelsen af 33 medlemmer af Coniti-klanen og beslaglæggelsen af tyvegods til en værdi af 20 millioner euro.

Salvatore Mariano figurerer på top 100 over de mest farlige kriminelle på fri fod i Italien. Han er anklaget for organiseret kriminalitet og narkosmugleri.

Roomservice?

Salvatore Mariano var tjekket ind på en af de dyrere hoteller i Benidorm ved strandpromenaden sammen med hans kone og børn.

Men der gik ikke lang tid, før politiet fik snerten af ham, og søndag lykkedes det endelig at lokalisere ham.

Politiet forklædte sig som hotelpersonale og lod som om, at de kom med roomservice. På den måde fik politiet adgang til hans suite og kunne anholde ham uden den store dramatik.

Operationen var et samarbejde mellem Guardia Civil og Italiens militærpoliti, Carabinieri.

Salvatore Mariano bliver snarest udleveret til Italien, hvor han skal for en dommer. 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.