Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Endelig løsning på kaos-frakørsel

Skrevet af Kathrine Hesner, tir, 24/11/2015 - 01:00

Fly & trafik

TRAFIK: Staten har godkendt udbud af vejarbejde ved frakørslen til Benalmádena og Arroyo de la Miel.

Dagligt kaos ser nu ud til at blive løst. Renovering af A-7-frakørslen ved Benalmádena/Arroyo de la Miel er blevet bevilget en investering på næsten 18 millioner.

Husk at like vores facebook-side

Ministerrådet gav fredag grønt lys ​til at sende renoveringen af en af de mest travle frakørsler i Málaga i udbud. Der er naturligvis tale om frakørslen ved Arroyo de la Miel fra A-7, som er hovedtilkørslen til Benalmádena Pueblo, hvor der ofte er lang kø, der optager ét af de tre spor til fare for trafiksikkerheden.

PP-politiker fra Málaga Celia Villalobos og kystbyens tidligere borgmester Paloma Garcia Gálvez meddelte på en pressekonference, at projektet vil blive sendt i udbud i næste statstidende, så interesserede virksomheder kan indsende deres forslag.

Vejarbejdet vil kræve en investering på 17,8 millioner euro. Det skriver Sur.es

Der er allerede afsat to millioner på statsbudgettet i år til at begynde arbejdet, og et tilsvarende beløb er afsat i 2016-budgettet.

En løsning ved kilometer 222, hvor bilister hver dag tvinges til at holde i det yderste spor, mens andre køretøjer kører i høj hastighed i de to andre, var netop en af PP’s valgløfter i valgkampen i 2011, så det er da også på høje tid, at der sker noget.

Villalobos sagde fredag, at projektet kommer til at stå på frem til 2019, så det resterende beløb på 13,8 mio euro kommer på budgettet i 2017, 2018 og 2019.

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.