Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Fjern hotellet - det skygger for katedralen

Skrevet af Pia Bruun, man, 06/07/2015 - 01:00

Samfund og Politik

SAMFUND: Arkitekter i Málaga kommer med et ret så opsigtsvækkende forslag: Hak snuden af ikonisk Hotel Málaga Palacio.

Hotellet skygger for udsynet til Katedralen. Arkitekterne barsler med en omfattende plan for aktivering af Málaga historiske bydel. I planen indgår nedrivninger og renoveringer.

Hotel AC Málaga Palacio blev opført i 1960-erne som et af det første turist-overnatningssteder i Málaga.

I skyggen af Torremolinos

Hotellet åbnede dørene for byens spirende turisme for 49 år siden. Málaga havde i flere år været sat i skyggen af Costa del Sols ferieparadis Torremolinos, et lille fiskerleje, der gennem årtier kom til at dominere den internationale charterturisme til lufthanen i Málaga.

Men Málaga ville også have sin del af kagen, og der var næppe noget mere attraktivt sted at bygge et hotel end lige foran Katedralen. Dengang var der ingen, der spurgte til højder, etik eller byggevolumen.

For mange er Málaga Palacio et af de grimmeste hoteller i byen, og der til kommer, at hotellet bryder udsynet i den historiske trekant mellem Katedralen, Alcazaba og den nyrenoverede Muelle Uno.

23 professionelle arkitekter har nu taget tyren ved hornet og regnet på, hvilke konsekvenser det ville have, hvis man rev hotellet ned.

Fremtrædende arkitekt

Francisco Sarabia, nyvalgt dekan for Arkitektskolen i Málaga, siger til lokalavisen SUR, at hotellet er malplaceret. Der er lavet et forslag, hvor arkitekterne argumenterer for en integreret del af historiske monumenter med renoveringer og nedrivninger.

I planerne indgår flere gågader, omlæggelse af Calle Postigo de los Abades og den sydligste del af Molina Lario som bilfri zone. Hele området ved La Marina, La Farola og dele af Alameda skal omdannes til bilfri zone.

Arkitekterne siger, at de godt kan forstå, hvis planen kan virke utopisk, modig eller måske ligefrem stødende på nogen, skriver avisen.

Forslaget hedder 'Pepri Centro' og det er nu blevet forelagt kommunalbestyrelsen, der skal tage stilling til forslaget. 

Vidste du?

Har du inden for de seneste tre år oplevet, at dit fly blev enten aflyst eller forsinket i over tre timer til eller fra en EU-lufthavn, har du højst sandsynligt ret til kontant kompensation. Få det afklaret gratis - klik her!

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.