Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Google-bil smadret af tomater

Skrevet af Torben Wilkenschildt, tor, 27/08/2015 - 10:27

Kunst & kultur

TRADITION: Google ville fejre ‘Tomatinas’ 70-års dag med Street Views fra festlighederne i Valencia - men nej!

Snesevis af festdeltagere var ikke enige i, at Google med sin Street View bil, der optager panoramabilleder i 360 grader, skulle lægge billeder af Tomatinaen op på nettet bagefter.

Google havde ellers gjort en stor indsats for at promovere 70-års dagen. Google var skrevet i tomater, når man søgte noget på sikkert verdens største søgemaskine.

Sådan så søgemaskinen ud i dagene op til festlighederne

Millioner af internetbrugere verden over fik kendskab til den årlige tradition i Valencia.

Nej tak

Talsmænd fra Google bekræfter, at den specialindrettede bil, der optager billeder til Street Views, blev udsat for grov hærværk. Vinduesviskerne blev revet af, sidespejlene smadret, buler blev slået i karosseriet og det dyre kamera på taget blev nærmest smadret.

Snesevis kravlede op på bilen

Valencias borgmester, Rafael Pérez, undskylder med, at ophidselsen måske fandt sted, fordi Google-bilen var startet før planlagt.

- Hændelsen er sekundær for os. Vi vil ikke miste vores pionerånd på grund af en lille gruppe menneskers adfærd. Det var vores intention at støtte op 70-års dagen for traditionen i Valencia, siger talsmændene fra Google.

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.