Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Jagt på flugtbilisten skærpes

Skrevet af Torben Wilkenschildt, ons, 24/08/2016 - 10:42

Krimi og katastrofe

KRIMI: Datter af dødsofferet (foto) skriver åbent brev på facebook, hvor hun beder den eftersøgte flugtbilist om at melde sig.

Søndag omkring klokken 22:40 blev en fodgænger ramt af en bil i Guardamar del Segura, Alicante, hvorefter bilisten flygtede.

Fodgængeren var en 61-årig englænder ved navn Robert Sneddon. Robert boede i Guardamar del Segura, og han mistede livet som følge af kollisionen.

Siden da har flugtbilisten været eftersøgt.

Nye informationer

Bilen er en hvid Land Rover Discovery med nummerpladen: SK13MWM. Politiet kan nu oplyse, at bilen er registreret hos et britisk firma.

Land Roveren bliver stadig undersøgt af retsteknikere, og indtil videre har efterforskere fundet fingeraftryk, der kan bruges til at afklare, hvem der har været i bilen.

Det formodes nemlig, at der har været passagerer i bilen.

Har du set, hvem der kører denne bil?

Myndighederne samarbejder med Interpol og det britiske politi for at identificere personer, der kan have forbindelse til ulykken.

- Vi samarbejder med de britiske myndigheder for at opklare, hvem føreren var, og hvilken relation der er til firmaet, hvor bilen er registreret. Og om der var passagerer i bilen, og hvilken karakter ulykken har, fortæller talsmand fra myndighederne.

Han tilføjer, at processen er blevet forsinket, da England ikke er med i EU’s automatiske deling af oplysninger om biler og tilhørende førere.

Bøn fra datteren

På Facebook er Robert Sneddons datter gået offentligt ud med et brev, hvori hun beder gerningsmanden om at melde sig:

"Jeg er datteren til den mand, som blev efterladt død på N-332 som en klump kød. Jeg kom her på ferie, så min lille datter kunne bruge tid med sin morfar. Det er det værste, jeg nogensinde har måttet fortælle min datter", skriver Mandy i Facebook-opslaget og videre:

"Hvis der er nogen, der ved noget eller kan komme i tanke om noget relevant, så sig det til politiet. Selv de mindste detaljer kan hjælpe", lyder datterens desperate bøn, og endelig en direkte besked til gerningsmanden:

"Og til dig eller jer som er ansvarlige. Please meld dig. Du kommer til at have det her på din samvittighed resten af dit liv. Min fars ødelagte ansigt vil i hvert fald hjemsøge mig resten af mit liv. Min familie vil gerne have fred. Jeg beder dig!

Bilisten er stadig eftersøgt, og også Guardia Civil har opfordret gerningsmanden til at melde sig selv.  

"Før eller senere vil vi fange dig", advarer Guardia Civil i en besked. Læs mere her

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.