Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Kulde og regn på vej

Skrevet af Kathrine Hesner, tir, 21/03/2017 - 11:36

Vejr og natur

VEJR: Efter sommeragtige dage skal vi nu igen finde paraply og frakke frem, når kedeligt vejr trækker ind fra vest.

Mærkbar nedgang i temperaturerne på hele halvøen samt perioder med stærk vind langs den galiciske kyst, i Strædet og Alboran.

Men der er ikke rigtig ballade vejrmæssigt - faktisk er kun Granada og Almería i forhøjet alarmberedskab, og det er langs kysten på grund af oprørt hav.

Klik her for flere informationer om alarmberedskaberne 

I Galicien, Cantabrien, den øvre Ebro-dal, Navarra og det nordlige Castillla y León er det uklart eller overskyet med regn - tungest nedbør i Asturien.

I dag klokken 14

Det breder sig efterhånden til resten af Nordspanien og svag og mere spredt nedbør i resten af ​​Castilla y León og Extremadura.

Bygerne har en tendens til at stilne af i løbet af dagen i vest, men det er en kortvarig opklaring, da der kommer et nyt frontsystem med mere regn ved Galiciens kyster.

Nedbøren vil falde som sne i bjergene i nord.

I morgen klokken 14

På De Kanariske Øer er det overskyet i nord med nogle svage og spredte byger i højtliggende områder. Letskyet eller uklart i resten af landet i perioder med stigende uklarhed i løbet af dagen.

Snegrænsen er faldende på hele halvøen og ligger på omkring 700 til 1.100 meter i nordvest, 1.500 til 1.800 meter i sydøst og mellem 900 og 1.500 meter i resten.

Faldende temperaturer i de indre egne af halvøen, som er særligt bemærkelsesværdigt i de nordlige og vestlige halvdele.

Kun i Middelhavsområdet sker der ikke de vilde forandringer. Let frost i bjergene i den nordlige halvdel.

Vind fra vest til det meste af halvøen, mens den kommer fra nord/nordvest i Galicien, Cantabrien og Ampurdán, men den drejer i sydvest senere.

På Balearerne kommer vinden fra nord eller øst, men drejer senere i sydøst. Perioder med hård vind langs den galiciske kyst, i Strædet og Alboran.

Málaga-provinsen

Letskyet himmel med højtliggende skyer. Stigende temperaturer langs kysten uden de store ændringer i de indre egne. Vestenvind, som er stærk i kystområderne.

Faldende maksimumtemperaturer i de indre egne. I tørre tal betyder det 16 til 26 grader om dagen og otte til 13 om natten.

Gran Canaria

I de nordlige og nordøstlige dele af øen er der overskyet himmel med lavt- og højtliggende skyer, og det ser ud til at det kan blive ret overskyet i dagens anden halvdel.

Mulighed for lidt spredt regn i højderne i syd og sydvest. Temperatur med et svagt fald, så det hedder 15 til 21 grader. Nordøstenvind på 35 til 40 km/t, mens der er let vind med briser langs de sydvestlige kyster.

Kommentarer

Som Amigos kan du her skrive en kommentar til artiklen - eller stille spørgsmål

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.