Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Giftige larver på spil

Skrevet af Kathrine Hesner, fre, 13/01/2017 - 10:05

Vejr og natur

NATUR: Det er en årligt tilbagevendende plage, men efter en mild vinter, kommer larverne altid tidligere. Nu er de her, så pas på kæledyr, småbørn og dig selv.

Giftige larver hærger store dele af Spanien og udgør en fare for dig, dine børn og din hund.

Husk at like vores facebookside

Hvis du mistænker at være blevet ramt af larvernes giftpile, skal du straks søge læge. Larverne udsender giftige hår som små pile, hvis de føler sig truet. Flere hunde dør hvert år, og blot en kortvarig berøring er nok.

Man bør derfor holde sig langt væk fra larverne og helt undgå, at hunden går løs i områder med fyrretræer i perioden fra januar og frem til april - somme tider helt frem til maj. 

Pas på: Her kan du møde den giftige larve

Pas på, hvor der er fyrretræer

Larve-rede i grantræet

Kolonne- eller processionslarver går i gåsegang

Larverne har en karakteristisk form og bevæger sig i kolonner eller i procession – deraf navnet.

Processions-larver findes i fyrreskove over alt i Spanien. Larverne kan give allergiske reaktioner hos mennesker, men udgør en særlig stor fare for hunde, katte og små børn, som kan blive alvorligt syge og i værste fald dø. Flere hunde dør hvert år.

Processions-larver starter livet i træerne, hvor de spinder et stort, hvidt net i grenene.

Det kribler og krabler...

Når larverne er færdigudviklede, kommer de ud af puppen og er dækket med stikkende hår, som indeholder blærer med syre og giftstoffet Thaumetopoea. Dem kan larverne 'skyde' mod en eventuel fjende, hvis de føler sig truet, og modtageren kan efterfølgende opleve irritation i ører, øjne, næse, hals og på huden.

Søg øjeblikkelig lægehjælp, hvis du mistænker, at du er blevet udsat for larvegiften.

73 larver i kolonne - gør ikke, som kvinden her!

Man bør derfor holde sig langt væk fra larverne og forhindre, at hunden løber frit omkring i fyrreskove på denne årstid. Hvis der er reder i nærheden af dit hjem, kan du beskære træerne og brænde rederne for på den måde forhindre udklækning af larver. Du kan også sprøjte rederne med insektgift.

Hvert enkelt hår er en lille giftpil

Støder du på denne her, skal du ikke begynde at røre ved den

Hola! Sådan ender larven med at se ud

De høje vintertemperaturer og mangel på nedbør har ændret larvernes livscyklus. Normalt for denne årstid burde larverne fortsat være oppe i træerne og først komme ned på jorden i løbet af april og maj, men den lune og relativt tørre vinter får larverne til at komme ned på jorden tidligere end normalt.

I denne form er den ufarlig

Kommentarer

I skriver igen (som sidste år) grantræer i en rubrik i artiklen men trods alt i brødteksten bruger i den korrekte betegnelse, som er fyrretræer. Det er fyrretræer de opholder sig i hvert tilfælde hernede i det sydlige spanien.

Hej Erik

 

Ups - Det er jo ved at være pinligt... Godt, vi har opmærksomme læsere :-)

 

Ha' en dejlig dag og pas på larverne!

 

Vh - redaktionen

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.