Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Sexannonce som hævn

Skrevet af Torben Wilkenschildt, ons, 04/05/2016 - 01:00

Krimi og katastrofe

SAMFUND & KRIMI: Man siger, hævnen er sød, men den kan også være rigtig tarvelig. Spanier tænkte kreativt, da han ville hævne sig på sin tidligere svigerinde.

Familiefejder er ikke noget nyt. Især ikke i forbindelse med en skilsmisse. 

Sommetider kan det endda ende med vold, men for nylig tænkte en spansk mand lidt mere ud-af-boksen, da han skulle finde på en passende hævn over sin brors eks-kone.

Det skriver The Local.

Sex, tak!

I november fortalte hans tidligere svigerinde politiet i Mislata i Valencia, at hun havde modtaget flere telefonopkald fra mænd, der spurgte efter ”seksuel-service”, hvilket havde været ”rigtigt hårdt for hendes familie.”

Under efterforskningen opdagede politiet, at en eller anden havde lagt adskillige annoncer op på en hjemmeside, der tilbød sex, mens kvindens telefonnummer fremgik.

Politiet fandt frem til, at den eneste person med adgang til computeren, hvor annoncerne blev oprettet, var kvindens tidligere svoger, skriver Europa Press.

Den 56-årige mand, der har en kriminel fortid, blev anholdt fredag og sigtes for chikane. Han skal snart stilles for en undersøgelses-dommer. 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.