Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Efterlader datter i brandvarm bil

Skrevet af Torben Wilkenschildt, fre, 31/07/2015 - 12:24

Krimi og katastrofe

KRIMI: Tilfældig forbipasserende opdagede 12-årig pige, som var dehydreret og i panik, da hendes forældre havde låst hende inde i bilen for at shoppe.

Par viste sig som ualmindeligt dårlige forældre, da de i går tog på shopping-tur i Marbella. De valgte nemlig at indelåse deres 12-årige datter i bilen under den bagende, spanske middagssol.

En forbipasserende blev opmærksom på pigen, der var i panisk tilstand i den brandvarme bil. Borgeren ringede til politiet, som rykkede ud med det samme.

Smadrede vinduet

Normalt er der tale om hunde, der bliver lukket inde i varme biler. Men politiet gjorde det samme, som tilfældet er med indespærrede hunde. De smadrede et vindue og fik pigen ud.

Hun svedte og var dehydreret, så en ambulance blev tilkaldt, og pigen blev kørt på hospitalet.

Da forældrene vendte tilbage til bilen efter to og en halv times shoppetur, blev de anholdt med det samme og sigtet for omsorgssvigt.

Senere udsendte spansk politi et tweet med teksten ”Tænk dig om, og vær ansvarlig. Forældre er tilbageholdt for at efterlade deres 12-årige datter dehydreret i en bil i solen midt på dagen.”  

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.