Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Leder efter hus i reklamepause


Skrevet af Kathrine Hesner, Pia Bruun, man, 02/03/2015 - 01:00

Samfund og Politik

SAMFUND: Halvdelen af alle spaniere, der leder efter bolig på nettet, gør det på mobiltelefonen, mens de venter på ”nogen eller et eller andet”.


Undersøgelse foretaget af ejendomsportalen Fotocasa viser, at spaniere er blevet bedre til at udnytte ventetider – og dem er der som bekendt mange af.


Mens de står, sidder eller venter på et eller andet - eller under de alenlange reklamepauser i TV – bliver tiden blandt andet brugt på at lede efter hus.

Bolig-jagten finder steder over alt i det offentlige rum lige fra køen på skattekontoret, i supermarkedet eller hos lægen.

Spildtiden bliver brugt til at tjekke opdateringer om ejendomme og til at se detaljer og oplysninger, inden de beslutter sig for at se på ejendommen.

50 procent af de adspurgte mener, at ”det er en god idé at bruge spildtid på at lede efter bolig på nettet”, konkluderes det i undersøgelsen.


Mobiltelefonen er nyttig, fordi de fleste har den med sig overalt – i modsætning til computeren. Brugeren kan derfor straks tage kontakt med ejer eller mægler.


Ud over boligsøgning har spanierne også fundet ud af at kontrollere og styre deres bankkonto online, hvilket er blevet en del lettere siden smartphone-revolutionen.

Men kun otte procent bruger den til at handle i det lokale supermarked og købe tøj.


Reklame-shopping

27 procent af de personer, der leder efter bolig, tjekker bankkonto eller laver online shopping, gør det i løbet af TV-reklamer, mens 18 procent gør det under ventetid i offentlig transport, 21 procent mens de står i kø i banken eller supermarkedet og 14 procent mens de sidder i venteværelset hos en læge- eller tandlæge.

Endelig er tre procent rigtigt aktive: De shopper online, mens de er i fitness-center på motionscykel og løbebånd.


Konklusionen af de nye forbrugervaner er, at mange firmaer er begyndt at se muligheder for at tjene penge i de perioder, hvor deres potentielle kunder keder sig eller er inaktive.


Baggrunden er, at for mange travle spaniere er tiden knap, og hvert øjeblik skal udnyttes effektivt.


Hele 91 procent siger, at de bruger enhver oplagt lejlighed på at tjekke deres mobil, uanset om de så står i kø, sidder og venter eller er sammen med andre.


Næsten hver fjerde spanier bruger i gennemsnit en time om dagen på at vente på ”noget eller nogen”.


Og næsten halvdelen har halvanden times ventetid, eller ”spildtid”, som bliver brugt på mobiltelefonen.


Og en anden lille kuriositet: En typisk SmartPhone-ejer i Spanien anvender sin mobiltelefon cirka 30 minutter om dagen.

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.