Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Mijas’ borgmester smider PP på porten

Skrevet af Torben Wilkenschildt, tir, 26/04/2016 - 11:34

Samfund og Politik

POLITIK: Juan Carlos Maldonado, Ciudadanos har her til morgen underskrevet afskedigelsen af PP-medlemmerne i lokalregeringen.

Afskedigelsen betyder, at den regeringspagt, der blev indgået mellem de to partier den 12. juni 2015 - efter kommunalvalget - nu er ikke eksisterende.

Juan Carlos Maldonado forklarer bruddet med måneders spændinger og sammenstød mellem Ciudadanos og PP.

- Både livet i kommunen og under byrådsmøderne er blevet uudholdeligt på grund af det dårlige klima, som PP skaber, siger borgmesteren og tilføjer:

- PP glemmer Mijas-indbyggernes generelle interesse, og systematisk bryder partiet den indgåede regeringspagt.

Indtil videre vil Ciudadanos fortsætte som mindretalsregering.

Byrådets sammensætning

PP har 11, PSOE 7, Ciudadanos 5 og koalitionen CSSPTT har 2 byrådsmedlemmer

Fra kilder i kommunen ved Spanien i Dag, at der gennem et stykke tid har været forhandlinger mellem Ciudadanos og PSOE. 

Efter kommunalvalget i 2015 kunne de to partier ikke blive enige om regeringssamarbejde, da PSOEs nummer ét, Fuensanta Lima, som betingelse ville have borgmesterposten.

Bruddet betyder, at mange af kommunens afdelinger vil få nye politiske chefer - herunder også udlændingekontoret i La Cala de Mijas.

 
Hør nyhedsudsendelse fra Mijas Comunicación

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.