Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Nægtede at boarde fly

Skrevet af Kathrine Hesner, man, 27/07/2015 - 12:54

Fly & trafik

FLY & TRAFIK: Flyet havde bremsefejl, så man kunne ikke lette og flyve mod Madrid. Men man kunne godt flyve til anden lufthavn og forsøge sig der, fik passagerne at vide.

Omkring 50 passagerer syntes ikke, det virkede som en vildt god idé at lade sig transportere i et fly med bremseproblemer. Kaptajnen syntes, det var en fin idé.

Det var et Air Europa-fly, der søndag skulle flyve fra Ibiza til Madrid.

Kaptajnen sagde over højtaleranlægget, at flyet ikke var i stand til at lande i Madrid, og han foreslog derfor – til de måbende passagerer - at han i stedet fløj til Palma og derfra skiftede til et andet fly og fortsatte til Madrid.

Nej tak til flytur med bremseproblemer

Omkring 50 passagerer på Air Europa-flyet UX6028 nægtede pure at boarde på grund af den manglende sikkerhed, da kaptajnen ville til at flyve på trods af af problemer med bremsesystemet.

Flyet, en Boeing 737-800, som var planlagt til at lette fra Ibiza-lufthavn klokken 21:40 søndag aften skulle blandt andre have fragtet Lucas Torrecilla og hans to år gamle søn. Men Lucas nægtede at gå ombord, da han ikke vil gå på kompromis med sikkerheden og da slet ikke, når han rejste med sin lille søn.

Ifølge Lucas forklarede kaptajnen, at der var et problem med bremsesystemet og at man derfor ikke var i stand til at lande i Madrid.

En anden passager, Miguel Angel Garcia Salas, fortæller, at kaptajnen forklarede, at problemerne med bremsesystemet svarede til en bil med fejl på ABS-systemet. Han var blandt de, der nægtede løsningen med at flyve med defekte bremser til Palma de Mallorca og derfra hoppe på et andet fly til Madrid.

Passagererne nægtede at lette i et fly, som, kaptajnen selv har sagt, var ude af stand til at komme til at lande i Madrid.

Politiet blandede sig

En tredje passager, Javier Corrales, nægtede også at gå ombord på flyet. Han sagde, at han forsøgte at samle passagererne og informere alle, så de kunne tage en fælles beslutning, men pludselig kom Guardia Civil-betjente.

- De trak mig til side og bad mig om ikke at opildne folk, men vi ønskede jo ikke konflikt - blot at informere og tage en fælles beslutning, siger han til nyhedsbureauet Efe.

Mellem 40 og 50 passagerer ønskede ikke at tage chancen, men til sidst blev flyvningen alligevel gennemført, da mange skulle videre med andre fly fra Madrid og flygtede at misse dem.

Flyselskabet har afvist at kommentere hændelsen. 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.