Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Ny gangbro til Fuengirola

Skrevet af Simon Koefoed Toft, tir, 07/02/2017 - 10:37

Samfund og Politik

OPLEVELSE: Så er der igen godt nyt til dig, der sætter pris på en skøn oplevelse på Solkysten. Ny gangbro skal forbinde Fuengirola og Benalmádena.

Så er der endnu en lækkerbidsken i støbeskeen til de vandreglade.

To nye gangstier udgør den seneste fase i konstruktionen af solkystens lange gang- og cykelbro, Senda Litoral de Málaga.

Det ene projekt udgøres af en 700 meter lang gangsti på stranden ud for Carvajal, som der er sat 300.000 euro af til at opføre. 

Husk at like vores facebookside

Yderligere 90.000 euro skal bruges på det andet projekt, en ny bro over floden Arroyo del Jardín, der skal gøre det nemmere for specielt cyklister at tage fra Fuengirola til Benalmádena og vice versa.

Færdigt i 2019

Når projekterne står færdige, vil det være muligt for både gågængere og cyklister at tilbagelægge de 16 kilometer mellem Fuengirola og Benalmádena langs stranden.

Det er planen, at hele det ambitiøse Senda Litoral-projekt skal stå færdigt i 2019, og til den tid vil det være muligt at cykle alle de 170 kystkilometer fra Manilva til Nerja.

De to nye stistrækninger blev godkendt af borgmestrerne fra Fuengirola og Benalmádena i slutningen af januar.

I den forbindelse gav de to borgmestre udtryk for, hvor vigtig færdiggørelsen af kyststien er for turismen, og det kan vi jo kun give de to ret i her på redaktionen.

I 2015 var Spanien i Dags egen Kathrine Hesner nemlig ude og gå en tur på den første strækning af kyststien. Den oplevelse kan du læse om her

Kommentarer

Man må desværre først cykle efter kl. 18

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.