Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Redder 52 mishandlede dyr

Skrevet af Torben Wilkenschildt, ons, 20/07/2016 - 01:00

Krimi og katastrofe

VIDEO: Efter et tip om dyremishandling rykkede politiet ud i Vélez Málaga og fandt en bolig fyldt med underernærede katte og hunde.

Her på redaktionen bliver vi gang på gang forbløffet over, hvordan nogle personer behandler deres kæledyr. 

For nyligt var det tæt på at gå galt, men en opmærksom borger og hurtigt politiarbejde betød, at 39 katte og 13 hunde blev reddet.

Det skriver diariosur.es.

Behøvede akut hjælp

En mand kontaktede Málaga-provinsens politistation med information om, at en gruppe dyr var blevet efterladt i en bolig i centrum af Vélez Málaga.

Politiet rykkede straks ud og fandt dyrene og så snart en dyrlæge havde undersøgt dem, stod det klart, at flere hunde og katte havde brug for lægehjælp med det samme på grund af deres infektioner, mens flere hunde ikke havde den obligatoriske chip. 

Du kan se en video af de stakkels dyr herunder.

Alvorligt syge dyr

Politiet meddeler, at en Yorkshire terrier led af hypotermi, anoreksi, dehydrering, tegn på højt blodtryk, hårtab og ledbetændelse i et af bagmændene, der aldrig var blevet behandlet.

En puddel blev fundet med epilepsi bundet fast i det ene hjørne af soveværelset uden mulighed for at bevæge sig.

Derudover fremgår det af politiets pressemeddelelse, at “størstedelen af kattene var i ringe tilstand og også ofre for underernæring.

Dyrenes ejere er blevet pågrebet. Det drejer sig om en mand og kvinde på henholdsvis 53 og 58 år.

De 52 dyr er nu på adskillige hjem i Andalusien fordelt over Estepona, Torrox, Torre del Mar, Los Romanes og Motril i Granada.  

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.