Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Regn og sol

Skrevet af Kathrine Hesner, Simon Koefoed Toft, ons, 19/08/2015 - 09:47

Vejr og natur

VEJR: Efter voldsom nedbør i går, sender regnen i dag kun én provins i alarmberedskab. Ellers sol og stigende temperaturer.

Regnen holder sig primært i Levante-området i dag, mens der kommer masser af sol til resten af landet, og kviksølvet begyndet at stige opad igen.

Sådan lyder dagens vejrmeldinger kort fra Meteorologisk Institut, Aemet.

I går kom der ret voldsom nedbør flere steder, men værst var det i Prat de Lluçanès, Barcelona, hvor der faldt 40mm. Girona og Ibiza var dog ikke langt efter:

Aemets opgørelse over gårsdagens nedbør

Himlen er i dag overskyet eller uklar i den sydlige halvdel af Valencia, Murcia og Almería, og der er sandsynlighed for svag nedbør, hvilket kan brede sig, men i ret svag form, til andre områder på den sydøstlige halvø samt på Ibiza.

Kun én provins er i alarmberedskab i dag, og det er Valencia, der er i gult alarmniveau, og det er primært langs kysten og kun omtrent en fjerdedel af provinsen, det drejer sig om.

Der forventes også byger i nordlige og østlige egne af Catalonien. Dagen kan også starte overskyet på den nordlige del af halvøen, i de sydlige indre egne samt det østlige Andalusien. Der er også mulighed for delvis overskyet himmel i løbet af dagen.

Stort set skyfrit over resten af halvøen og på Balearerne, mens der vil være perioder med overskyet himmel over de nordlige egne af kanarieøerne, letskyet i de sydlige og mulighed for let regn i de højtliggende egne.

Temperaturer og vind

Dagtemperaturerne stiger på den nordlige halvdel og det sydvestlige hjørne af halvøen, mens den faktisk falder en smule i sydøst. Uændret i resten af landet. Ikke de store forandringer i temperaturerne om natten.

Nordenvind på den nordlige tredjedel af halvøen, Menorca og De Kanariske Øer, østenvind på den sydøstlige del af halvøen og på resten af Balearerne, mens den kommer fra skiftende retninger i resten af landet.

Vejret i storbyerne

Madrid får en noget skyet start på dagen, men det varer kun indtil ved middagstid. Herefter står den på solskin fra en klar himmel resten af dagen, hvor der bliver 19 til 31 grader.

Barcelona starter dagen med et par byger, men det stopper i løbet af formiddagen. Når først tørvejret har sat ind, bliver der færre og færre skyer, og det hele ender med solnedgang fra en klar himmel. Temperaturen kommer til at svinge mellem 19 og 26 grader.

Vejret i Spanien, onsdag klokke 14:00

Valencia kommer sandsynligvis ikke til at se solen i dag, hvor tunge skyer med regn vil dominere. Det holder muligvis tørt i aften som afslutning på en grå dag med 22 til 27 graders varme.

Málaga får en noget skyet dag i dag. Der bliver ikke overskyet, og solen vil bestemt skinne på byen i løbet af dagen, men det bliver ikke fra en blå himmel. Termometeret kommer til at bevæge sig mellem 23 og 28 grader.

Vejret i Spanien, torsdag klokken 14:00

Vejret på øerne

Mallorca vågner op til en himmel med ganske få skyer, men de bliver brændt af i løbet af formiddagen. Resten af dagen skinner solen fra en skyfri himmel, mens der bliver 20 til 28 grader.

Gran Canaria starter med delvist skyet vejr, men fra ved middagstid bliver det overvejende solrigt frem til solnedgang, mens temperaturen kommer til at bevæge sig mellem 20 og 25 grader. 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.