Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Skidt nyt for beskæftigelsen

Skrevet af Pia Bruun, tor, 02/07/2015 - 12:58

Penge & Forbrug

ØKONOMI: Arbejdsløsheden er igen faldet, men det er det laveste fald i en juni-måned i tre år. Juni er ellers normalt en god beskæftigelsesmåned med flere job inden for turismen.

Tallene er netop blevet offentliggjort fra Arbejdsministeriet.

Men selvom et fald er positivt, så er juni traditionelt set en god beskæftigelsesmåned, og nedgangen er den laveste i tre år. Derfor er der altså ikke den helt store grund til at klappe for meget i hænderne.

Men det er heller ikke udelukkende skidt. Med nedgangen i arbejdsløsheden i juni har der i år været fem på hinanden følgende måneder med fald i arbejdsløsheden. I februar, marts, april og maj blev der henholdsvis 13.500, 60.200, 119.000 og 118.000 færre arbejdsløse.

Ifølge Arbejdsministeriet er der i dag 302.055 færre registrerede arbejdsløse end i december 2011.

Fesent fald

Men det forventede fald i juni var altså ikke noget at juble over, da det traditionelt set en god måned for beskæftigelsen med mange sæsonjob inden for turistbranchen.

Siden optegnelserne startede i 1996 er arbejdsløsheden faldet i juni - lige med undtagelse af kriseåret 2008, hvor den steg med næsten 37.000 personer.

I de seneste syv år er den registrerede arbejdsløshed i juni faldet med gennemsnit 74.000 personer.

Stigning uden sommerjob

Men i år var faldet altså lavere end i samme måned i de seneste tre år. Således faldt arbejdsløsheden i juni sidste år med hele 122.684 personer. I juni 2013 blev der 127.248 færre arbejdsløse og årets efter 98.853.

Hvis vi laver regnestykket uden de ekstra job, der opstår i forbindelse med turistsæsonen, ser det mere nedslående ud. I det sæsonkorrigerede regnestykke er der nemlig sket en stigning i arbejdsløsheden på 24 personer i juni.

Arbejdsløsheden faldt i juni inden for alle sektorer undtagen landbruget, hvor den steg med 7.027 personer. 

Vidste du?

Har du inden for de seneste tre år oplevet, at dit fly blev enten aflyst eller forsinket i over tre timer til eller fra en EU-lufthavn, har du højst sandsynligt ret til kontant kompensation. Få det afklaret gratis - klik her!

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.