Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Billig udlandstelefoni

Skrevet af Torben Wilkenschildt, ons, 28/10/2015 - 01:00

Penge & Forbrug

PENGE: Omsider har EU definitivt besluttet, at priserne på sms, telefoni og data skal være ens i alle EU-lande, men...

Endelig er der udsigt til at du kan ringe, modtage opkald og gå på nettet uden at skulle sælge huset for at betale regningen. Men glæden er dog ikke lige om hjørnet. Nye regler træder først i kraft den 15. juni 2017, og det er to år senere end oprindelig planlagt.

Ordningen gælder alene for EU-landene. Telefoni uden for EU - for eksempel i USA eller i asiatiske lande - vil være uændrede.

EU-politikere har længe kæmpet for, at de nye priser skulle træde i kraft allerede i år. Men kræfterne i mod har været så store, at det nu er endt, som det er.

Forhandlingerne pågået i mere end 10 år, hvor det er lykkes for teleselskabernes lobbyister at trække beslutningen i langdrag.

- Borgerne vil ikke længere skulle betale ågerpriser, når de er på ferie i et andet EU-land, så man fremover roligt kan tjekke sin mail eller ringe hjem til mormor, skriver Venstres medlem af Parlamentet, Jens Rohde, i en udtalelse om sagen.

Billigere fra næste år

Dagens beslutning i EU betyder dog, at telefonien bliver billigere allerede fra april 2016. 

Fra denne dato kan de spanske mobiloperatører højst opkræve 5 centimos pr. minut for opkald uden for Spanien, 2 centimos for sms’er og 5 centimos pr. megabite data.

Det betyder, at hvis et opkald på mobilen i Spanien koster 15 centimos, vil et tilsvarende opkald med samme varighed koste 20 centimos fra Danmark eller Frankrig - eksempelvis.

Fra den 15. juni 2017, vil prisen være 15 centimos.

I Danmark vil de tilsvarende priser være:

5 centimos = 37 øre

2 centimos = 15 øre

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.