Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Sol, blæst og bølger

Skrevet af Kathrine Hesner, tir, 21/02/2017 - 11:57

Vejr og natur

VEJR: Endnu en dag, hvor havet har skruet bissen på i sydøst og med en del blæst i syd. Men ellers rigtigt flot vejr.

Forskellige provinser i det sydlige Andalusien samt Ceuta og Melilla er fortsat i alarmberedskab på grund af oprørt hav og blæst. Men der kommer faktisk sol til stort set hele landet.

Klik her for flere informationer om alarmberedskaberne

Husk at like vores facebookside

Generelt hele landet

I dag klokken 14

Skyet med en del regn i Cádiz, Ceuta, Melilla og de nordlige Kanariske Øer.

Og mulighed for nogen spredt og let regn i dele af det sydlige Andalusien og resten af ​​De Kanariske Øer.

Perioder med lavtliggende skyer til den nordlige tredjedel af halvøen og letskyet til klart i resten af ​​halvøen og på Balearerne.

Dagstemperaturerne stiger på halvøen, mens det er uændret på øgrupperne. Stigende nattemperaturer i den nordlige del af halvø og ellers ikke mange forandringer.

Østenvind til halvøen og Balearerne, som i perioder frisker op til stærk langs den andalusiske Middelhavskyst, Ceuta og Melilla. Vind fra nord til De Kanariske Øer.

I morgen klokken 14

Málaga-provinsen

Skyet til overskyet i perioder med mulighed for lidt svag regn i kystområderne og i bjergene i slutningen af ​​dagen.

Temperaturer uændrede eller svagt stigende, så det hedder 16 til 19 grader om dagen og seks til 12 om natten. Østenvind, som er stærkest i de indre, højtliggende egne.

Gran Canaria

I nord overskyet med regn eller byger, mens det kun bliver letskyet i perioder i andre områder med kun en lille sandsynlighed for svage regnskyl.

Temperaturer uændret på mellem 16 og 21 grader. Nordenvind på 25 til 35 km/t og let vind fra skiftende retninger langs sydkysten. 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.