De største demokrati-forbrydere?

Det generer mig ikke at betegne både Mariano Rajoy og Pedro Sánchez som de ansvarlige for den helt latterlige situation med, at spanierne nu skal ulejliges med nyt valg.

Det har ekstreme omkostninger til følge, hvor man eksempelvis i stedet kunne købe 35.528.000 dagens ret til fem euro. Læs mere her

Helt til grin

Men nu skal vi også til at fyldes med en ny gang øregas om politikernes fine visioner, som de alligevel ikke vil kunne gennemføre, hvis et nyt valg giver samme mandatfordeling.

Det er helt til grin. Og mere end nogensinde før hænger de spanske politikere befolkningen langt ud af halsen.

Både Rajoy og Sánchez burde blive frataget retten til at blive genvalgt - i øvrigt lige som de øvrigt valgte ‘diputados’ i Kongressen.

De har jo ikke magtet den opgave, de blev valgt til: at danne en regering.

Peg dog på en anden

Efter ‘Kongerunden’ tirsdag kom Kong Felipe VI ikke med noget nyt forslag til en kandidat, der skulle søge at opnå flertal til at blive indsat som ny regeringsleder. Det meddelte Kongressens præsident, Patxi López, tirsdag aften, efter Kongens samtaler med partilederne var gennemført.

Den 3. maj vil det spanske statstidende - BOE - offentliggøre parlamentets opløsnig og proklamere nyvalg den 26. juni.

Efter partiledernes samtale med kongen holdt de pressekonferencer i Kongressens pressesal.

Alle som én var de valgtaler rettet mod den nye valgdato den 26. juni.

Jeg synes, at det havde været smart af Kongen - og både Rajoy og Sánchez - hvis han/de havde peget på Albert Rivera, leder af Ciudadanos, som den, der i sidste øjeblik skulle forsøge at blive indsat som landets nye premierminister.

Magtsyge leder landet

Under sin pressekonference sagde Rajoy selv, at den bedste regering for Spanien er en koalition mellem PP, PSOE og Ciudadanos.

Men magtkampen mellem Rajoy og Sánchez har været altødelæggende. Og begge har haft som det vigtigste, at de skulle være landets nye regeringsleder.

Så blæse være med befolkningens ønske om, at der skulle dannes en regering hen over midten i Kongressen.

Albert Rivera skulle være trådt i karakter og set på andre lande - for eksempel Danmark - hvor et mindretalsparti sagtens kan danne regering og derefter manøvre sig gennem lovgivningen med brede forhandlinger.

Men hverken Rajoys og Sánchez’ magtsyge og fjendskab tillod dette.

Skift ud i toppen

Hvis de to herrer havde haft Spaniens og borgernes ve og vel nærmest hjertet, havde de i fællesskab peget på Albert Rivera, som efterfølgende ville have været tvunget til at forhandle både med PP og PSOE for vedtagelsen af enhver ny lov.

Selvfølgelig burde både PP og PSOE skifte henholdsvis Mariano Rajoy og Pedro Sánchez ud straks. Så kunne der i den nye kongres være håb om, at de nye ledere kunne opføre sig ordentligt over for hinanden. Også under den kommende valgkamp.

For magten til at vælge partiernes politikere ligger jo alene - helt udemokratisk - i partiledelserne landet over.

Nul-demokrati

De stemmeberettigede kan - som jeg har nævnt 100 gange - ikke stemme personligt på deres foretrukne politiker. Kun vælge en liste, som partidiktaturerne rundt omkring i landet har besluttet.

Derfor er Spaniens påståede demokrati indtil videre i virkeligheden det rene nul-demokrati.

Frem til valget den 26. juni venter der os den helt store sæbeopera. Det bedste ved operaen er, at nok de færreste spaniere gider lytte til det nye valgflæsk, der mere eller mindre vil være det, som brændte på i de seneste fire måneder og stadigvæk stinker.

Håbet kan være, at det nye valgresultat bliver nøjagtig det samme som ved valget den 21. december 2015.

Så kan det være, at de kan lære spillereglerne i et demokrati og lægge personlige visioner og magtbegær på hylden.

Men lad os da bare forudse, at de ikke fatter det endnu. Ikke helt usandsynligt. Og så kan det være, at vi får endnu et valg i den næste hyggelige julemåned.

Med mindre der kommer nye boller på suppen...

Nye (kvindelige) boller på suppen

De nye boller kunne være PP’s vicepræsident Soraya Sáenz de Santamaría og PSOEs præsident i Andalusien Susana Díaz.

Det er to stærke kvinder, hvor Susana Díaz i Andalusien - selvom det tog lang tid - beviste sin duelighed ved at indgå regeringsaftale med Ciudadanos.

Selvom kvinder også kan være skrappe i politik, så kunne det give håb om bedre toner mellem de to partier.

For at komplettere succesen skal de to kvinder blive enige om, at de går til valg med en regeringskoalition, hvor Ciudadanos får premierministerposten og, hvor de to kvinder bliver henholdsvis første- og anden vicepremierminister.

Det er præcis, hvad hovedparten af spanierne ønsker, og det nødvendige for at befolkningen vil lytte til deres politiske budskaber i den kommende valgkamp. Ellers vil alt løbe ind ad det ene og ud ad det andet øre, fordi befolkningen ikke tror på, at partierne ellers kan blive enige.

Så enkelt er løsningen:

Soraya Sáenz de Santamaría, Albert Rivera og Susana Díaz

Bare ét eksempel.

Teamet bag Spanien i Dag ønsker dig en god weekend.

Torben Wilkenschildt