Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Stormvarsel og oprørt hav

Skrevet af Kathrine Hesner, tor, 26/11/2015 - 10:05

Vejr og natur

VEJR: Adskillige provinser i alarmberedskab for bølger, regn og vindstød på op til 100 km/t.

Regn og overskyet til den nordlige halvdel af landet og øerne og stormvarsel flere steder, mens der fortsat er rigtigt fint og solrigt vejr i syd.

I alt 16 provinser er i alarmberedskab i dag på grund af høje bølger, regn og vindstød på op til 100 km/t. Sådan lyder dagens forudsigelser kort fra Meteorologisk Institut, AEMET.

Husk at like vores facebook-side

Der varsles kraftige vindstød eller stærk vind i den østlige del af de Cantabriske Pyrenæer, Empordà, Menorca og Ebro-dalen samt heftigt snefald i Pyrenæerne over 1.500 meter.

Vi ryger helt op i næsthøjeste alarmberedskab (orange - betydelig risiko) på grund af vind af stormstyrke i Huesca, Teruel, Castellón, Girona, Lleida og Tarragona, mens der er gult alarmvarsel (risiko) i Zaragoza, Ibiza og Formentera, Soria, Mallorca, Menorca, La Rioja og Murcia.

Træer kan vælte

Ifølge Beaufortskalaen kategoriseres vindstød på mellem 88 - 102 km/t som storm.

Ved vindstød af stormstyrke er der god grund til at binde ting på terrassen fast og tage vasketøjet ind i god tid. Storm giver i sagens natur meget høje bølger, og sigtbarheden forringes på grund af kraftige skumsprøjt. Træer kan blive revet op med rode, og der kan ske store skader på bygninger.

Kun stærk storm og orkan er værre.

I dag klokken 14

Oprørt hav

Det er også gult alarmniveau, men for kystnære fænomener, i Guipúzcoa, Bizcaya, Tarragona, Ibiza og Formentera, mens den er helt oppe i orange i Girona og på Mallorca og Menorca.

Gult alarmniveau finder vi også i Huesca, Lleida og Navarra, men her er det for nedbør.

Overskyet og vedvarende regn langs den nordlige Atlanterhavskyst, den øvre Ebro-dal og i Pyrenæerne, mens der også kommer nedbør, men i svagere grad, i det centrale Galicien, det nordlige for Castilla y León og generelt de indre egne.

Ustadigt og overskyet i resten af den nordlige halvdel af halvøen, mens det bliver stort set klart i den sydlige halvdel.

De Baleariske Øer får overskyet himmel og nedbør i perioder, men det skulle bliver ret kedeligt hele dagen på den nordlige del Mallorca og på Menorca. De Kanariske Øer får også overskyet himmel og regn – nedbør mest sandsynligt på de vestlige øer.

Fredag klokken 14

Snegrænsen er mellem 1.500 og 1.700 meter i Pyrenæerne, mellem 1.500 og 1800 meter i de indre bjergrige egne og mellem 1.800 og 2.000 i De Cantabriske Bjerge.

Temperaturerne i dagtimerne stiger i det østlige Andalusien, men ellers ikke de store ændringer. Stigende nattemperaturer i Middelhavsområdet.

Der kommer frost i bjergrige områder i den nordlige halvdel af halvøen.

Vinden kommer fra vest på halvøen og Balearerne, stærk vind og med meget kraftige vindstød i den østlige den af de Cantabriske Pyrenæer, Empordà, Menorca og Ebro-dalen. Perioder med stærk blæst i De Cantabriske Randbjerge og Melilla. Nordøstenvind på De Kanariske Øer.

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.