Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Strand-bøller slipper billigt

Skrevet af Kathrine Hesner, Pia Bruun, fre, 02/09/2016 - 09:44

Samfund og Politik

SAMFUND: Affald, larm, overnatning og dyr. Myndighederne gør ikke meget for at håndhæve reglerne på strandene.

Solbadning med ghettoblasteren for fuld hammer, boldspil hen over hovederne på andre strandgæster, fulde badende, cigaretskodder, tomme øldåser, madrester og plastik overalt.

Det er heldigvis ikke overalt, men altså desværre heller ikke helt umuligt at opleve en sommerdag på Costa del Sol.

Alle de ovenstående gener er faktisk forbudt i henhold til kommunale forordninger, men det er ikke meget, der bliver gjort for at håndhæve dem. Sådan har det ellers ikke altid været, hvis man lurer lidt i statistikkerne.

Husk at like vores facebookside

Larm og fest er forbudt på stranden, hvis det generer andre

De seneste årsrapporter viser, at 2012 var et højdepunkt.

Det år blev der registreret 1.455 episoder på strandene, hvoraf de 869 kom efter klager, og de resterende 586 ved patruljering og overvågning.

Men siden er tendensen vendt dramatisk.

I 2013 blev der registreret 1.234 episoder, og heraf endte kun de 152 med bøder. I 2014 blev der givet 240 bøder i forbindelse med 2.065 episoder.

Sidste år blev der kun registreret 169 bøder ved 2.026 episoder og hidtil i år har tendensen været den samme med kun 132 bøder ved 1.157 episoder.

Det er bare ikke i orden - og det er faktisk også forbudt

Men hvorfor dette fald?

Byrådsmedlem og formand for strandudvalget i Málaga, Teresa Porras, siger, at hun ikke har svaret, men at det kan skyldes, at folk er blevet mere bevidste om, hvordan man opfører sig på stranden.

Meget tyder imidlertid ikke på at det forholder sig sådan.

- Ellers er det jo lokalpolitiet, der skal idømme bøder, siger hun.

Sur.es har undersøgt, hvordan bøderne fordeler sig (dyr, camping, larmende aktivitet, affald, bål, fiskeri og salg uden licens)

Sager fra Marbella viser, at der ikke er mangel på indberetninger. Alene i løbet af juli kom der 1.266 klager over ulovligt salg på stranden. Heraf var de 996 over ulovlig brug af solsenge, 602 klager over dyr på stranden og 305 over fiskeri uden for de tilladte tider.

Hertil kommer som noget nyt 95 klager over paragliding og windsurfing, som kun er tilladt på bestemte områder – mod fem i samme måned året før.

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.