Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Optimist-bilist

Skrevet af Kathrine Hesner, tor, 19/05/2016 - 11:26

Fly & trafik

TRAFIK: Det kan være slemt nok at ramme muren, men det bliver alligevel overgået af at ramme muren på begge sider og så sidde fast dér! Som kvinde smerter det mig at levere materiale til fordommene...

Billederne taler næsten for sig selv, og tankerne ledes automatisk hen på komedie-genren. Men det var hverken fiktion eller særligt sjovt, da en kvindelig bilist i går sad godt og grundigt fast. I hvert fald var det ikke sjovt for hende.

Kvinden kom kørende i sin Renault Scénic i går klokken 12:30, da hun traf den mindre smarte beslutning at køre ned ad en smal og skrånende gade i byen Bétera.

Det skriver Lasprovincias.es

Hun er ikke stedkendt i byen, og vidste derfor ikke, at hun var på vej til at blive fanget. Alligevel kan det godt undre, at hun valgte at fortsætte, da murene kom tættere på, og først da hun sad kilet fast mellem murene, stoppede hun.

Ikke den smarteste rute

En betjent fra Policía Local ankom hurtigt til stedet og hjalp kvinden med at komme ud af bagklappen, da almindelig exit i sagens natur ikke var en mulighed.

Efterfølgende lykkedes det for betjenten at bakke bilen fri igen.

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.