Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Turisme giver ikke velstand

Skrevet af Pia Bruun, fre, 03/07/2015 - 01:00

Rejser & oplevelser

TURISME: Mange sydspaniere får mad på bordet på grund af turismen, men det bliver heller ikke til meget mere end det. Turisme og fattigdom går tilsyneladende hånd i hånd.

Indtægter og turisme hænger sammen, men ikke ligefrem på en god måde. Husstande på det turistede Costa del Sol har nogle af landets laveste indtægter.

Fuengirola, Torremolinos og Marbella hører til blandt de ti byer i Spanien, der har de laveste husstandsindkomster. De oplever et stigende indbyggertal og en lind strøm af turister kommer forbi hvert år, og indbyggertallet er steget og steget de sidste mange år.

Men væksttallene bliver ikke omsat til velstand for indbyggerne. En rapport af Statistisk Institut om husstandsindkomster i landets byer offentliggjort viser, at tre kommuner på Costa del Sol hører blandt de kommuner, der har de laveste gennemsnitsindkomster i Spanien.

Turistdestinationer på kysten

Fuengirola, Torremolinos og Marbella er blandt de ti fattigste byer, kun overgået af Elche og Torrevieja på den spanske østkyst.

Ifølge rapporten er den gennemsnitlige indtægt i Fuengirola på 13.630 euro om året, i Torremolinos på 15.934 og i Marbella på 16.493.

Det er fire gange mindre end i den velhavende Madrid-forstad Pozuelo de Alarcon. I hovedstadsområdet generelt er gennemsnitsindtægten på 21.056 euro.

Stor arbejdsløshed trækker ned

Torremolinos og Fuengirola var også blandt de 15 spanske byer med den højeste arbejdsløshed i 2014. Undersøgelsen placerer ganske vist Costa del Sol som værende blandt landets førende turiststeder.

Men det smitter ikke rigtig af på familiernes indtægter. Blandt andet fordi der er stor jobusikkerhed indenfor restaurationsbranchen der er en af de vigtigste indenfor turistbranchen.

I Málaga og Marbella arbejder hele 86 procent af alle beskæftigede i turistbranchen. Men ledigheden hører blandt de allerhøjeste i landet med en arbejdsløshed på 32,3 procent i Málaga og Marbella 29,7 procent.

Vidste du?

Har du inden for de seneste tre år oplevet, at dit fly blev enten aflyst eller forsinket i over tre timer til eller fra en EU-lufthavn, har du højst sandsynligt ret til kontant kompensation. Få det afklaret gratis - klik her!

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.