Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Udfordring til seniorer i Spanien og Danmark

Skrevet af Torben Wilkenschildt, lør, 09/04/2016 - 00:01

Erhverv & Service Klumme

KLUMME: Kunne du tænke dig at være delvist erhvervsaktiv og samtidig have det sjovt og udviklende?

En hverdagsbegivenhed er det ikke, at virksomheder søger personale oppe i alderen. Men det er nu tilfældet med TMPO, der søger seniorer - kvinder såvel som mænd - både i Málaga i Spanien og i Danmark.

Det, synes jeg, er en interessant udfordring for vores læsere og finder det derfor relevant at skrive om i min lørdagsklumme.

Lille hyggeligt informationsmøde torsdag den 14. april

Klik her for at læse om, hvordan informationsmødet gik

- Vi er bekendt med, at mange seniorer bosiddende i Spanien også opholder sig i Danmark i sommerhalvåret, og det kan være en fin kombination, fortæller Lena Juhl Nielsen, der er kommunikationsansvarlig i TMPO.

TMPO er et internationalt telemarketingfirma, hvis grundpiller er: salg, fundraising, mødebooking, administration og kundeservice med 25 års erfaring.

350 medarbejdere er tilknyttet kontorerne i Aarhus, Silkeborg, Berlin, Barcelona og Málaga.

Hvad går det ud på?

Seniorerne skal specifikt tage sig af de salgsprojekter, der har at gøre med pensionsopsparinger og finansielle forhold generelt. Derfor vil mødebooking og kontakt primært være til kommende pensionister – altså folk ”oppe i alderen”.

Blandt kunderne er også Hjerteforeningen.

- Seniorerne er vigtige for os, fordi de kan tale med “ligemænd” på samme alder og med erfaring både i stemmen og fra livet, og det er ikke nødvendigt med erfaring i branchen, siger Lena Juhl Nielsen og fortsætter:

- Vi giver en god løn – man kan i princippet tjene så meget man vil, fordi vi har fast løn + bonus uden loft. Vi satser meget på at uddanne og udvikle medarbejderne, så de går fra arbejde med succesoplevelser. Og vi vil gerne beskæftige de seniorer, der vil holde sig igang og glæde sig til at have noget at stå op til om morgenen.

Efter eget behov

- Jobbet til seniorer indbærer en exceptionel fleksibiltet. De kan arbejde 10, 20 eller 30 timer – lige efter eget behov, fortæller Lena Juhl Nielsen, og tilføjer:

- Måske bor vores seniorer en del af året i Spanien og i Danmark på andre tidspunkter. Det er heller noget problem, for det er i virkeligheden ligegyldigt, hvorfra der ringes.

Når man har lært tingene, er det nemlig på sigt muligt at arbejde hjemmefra. Det kræver selvfølgelig lidt i forbindelse med IT-udstyr etc. - og naturligvis den rette arbejdsindstilling.

Team-møde i Málaga

Kontorcentret i Málaga ligger kun 300 meter fra hovedbanegården, María Zambrano.

Team-møde i Aarhus

Inspiration

TMPO er mange unge mennesker med friske idéer. Derfor lægges der stor vægt på et positivt sammenhold mellem alle medarbejdere.

Medarbejderne kan nyde dejlige lokaler - i Málaga blandt andet med en skøn patio - og hver dag spiseordning, gratis kaffe og frugt.

- Vi bruger mange ressourcer på at coache og fremme medarbejderes udvikling under vores motto om fuld åbenhed og ærlighed i al kommunikation, slutter Lena Juhl Nielsen.

Nysgerrig?

Så har du flere muligheder for mere information:

Her ligger TMPO i Málaga: Calle Eslava, 14, 2 - oficina 9-10 - Málaga - 300 meter fra banegården

Spanien:

Kontakt Rasmus Rasmussen på telefon +34 633 633 379 eller mail: rbr@tmpo.dk

Danmark:

Kontakt Anders Dahl på telefon +45 4016 9616 eller mail ad@tmpo.dk

Besøg TMPOs hjemmeside ved at klikke her

Efterskrift

Hvis jeg havde haft tiden, kunne jeg have haft helt lyst til at prøve. Men nysgerrig er jeg, så jeg tog med til informationsmødet for at holde mine i hånden. Men det blev slet ikke nødvendigt!

Teamet bag Spanien i Dag ønsker dig - senior eller ej - en god weekend!

Torben Wilkenschildt

 

Kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer til denne artikel

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.