Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Undgå brandmænd

Skrevet af Torben Wilkenschildt, tor, 09/06/2016 - 01:00

Vejr og natur

NATUR & TURISME: App kan hjælpe dig med at slippe for de giftige gopler, der vil invadere de spanske strande denne sommer.

Tirsdag skrev vi her på Spanien i Dag, at flere vandmænd end nogensinde før vil befinde sig ved spanske strande denne sommer. Det kan du læse mere om ved at klikker her.

Arterne Pelagia Noctiluca og den portugisiske Carabel - også kendt som 'orlogsmanden' - er de brandmænd, du specielt skal være på vagt over for. 'Orlogsmanden' kan være dødbringende, hvis du ikke får øjeblikkelig lægehjælp.

Men hvordan kan du vide, om der er brandmænd på den lokale strand, og om det overhovedet kan betale sige at tage på stranden en respektiv dag?

Orlogsmandens tentakler kan blive op til 50 meter

Der er brandmænd i dag!

Jo, du kan downloade app'en Infomedusa, hvor du straks kan gå ind og finde den enkelte strand og se, om der en risiko for brandmænd den pågældende dag.

Eksempelvis kan der stå 'moderat risiko' eller 'lav risiko' som du kan se herunder på stranden Arroyo de la Miel i Benalmádena.

'Probabilidad Baja' betyder lav risiko for brandmænd

Samtidig kan du se kommentarer fra brugere, om de har set nogle gopler, mens du også kan se temperaturen og andet nyttig info.

Du kan tilføje dine favorit-strande, så du altid kan danne dig et hurtigt overblik over, hvor du helt sikkert kan undgå brandmænd.

Det kan være meget smertefuldt at møde en brandmænd

Et par gode råd

Infomedusa giver dig også beskrivelser af syv forskellige gopler og gode råd til, hvad du skal gøre, hvis du kommer i kontakt med en brandmænd:

- Tør aldrig det ramte område med et håndklæde, da det bare vil tvære giften dybere ind og ud over et større areal. Sørg i stedet for at skrabe det væk under vandet         eventuelt med et kreditkort, en ispind eller lignende. Skrab hele tiden den samme vej.

- Skyl efter med koldt vand - aldrig varmt.

- Put en ispose på bagefter.

- Undlad at putte forskellige væsker på som eddike og lignende hjemmelavede behandlinger. Søg læge, hvis det er nødvendigt.

Kun på Solkysten

Applikationen indeholder en oversigt over 107 strande på Costa del Sol, men er desværre ikke gældende for strande andre steder i landet.

Vi kan håbe, at app'en bliver udvidet til at omfatte hele landet i fremtiden, da den helt sikker vil være en stor hjælp for de mange badende danskere og andre turister.  

Kommentarer

Hvis denne app skal være nyttig for turister må det være muligt at læse advarslerne på engelsk. Vi kan jo ikke forlange at udllndinge der er på ferie i Spanien i 14 dage kan læse og forstå spansk.
Hej, helt flot og gratis app - og så er det bare at forstå at grønt er godt - Probabilidad baja. og alt andet skal man passe på med :-) Tak for appen siger jeg bare - og så er den tilmed gratis :-)

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.